Præhospital

Falck flytter ind på brandstationen i Jyllinge

Når Falck fra 1. februar 2014 overtager ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner, så vil der fortsat være en ambulance på Roskilde Brandvæsens station i Jyllinge. Der har været usikkerhed om ambulancens placering, hvor Falck i princippet kunne vælge at lade området dække fra Falck-stationen i Stenløse, men nu har Falck og Roskilde Brandvæsen forhandlet sig frem til en aftale.

Politi

Politiet: Vi bestemmer ikke, hvornår ambulancer skal afvente politieskorte

Der er ikke fra politiets side udarbejdet retningslinjer for, hvornår en ambulance skal undlade at køre frem til et skadested, men i stedet skal afvente eskorte fra politiet. Det oplyser Københavns Politi efter en konkret episode, hvor en patient, der var blevet overfaldet, måtte vente godt 15 minutter på hjælp, fordi gerningsmanden også var tilstede – hvilket fik ambulancen fik at afvente politiets ankomst.

Præhospital

Region: Falcks pris er ikke urealistisk

Efter at Falck i sidste måned vandt udbuddet af ambulancekørslen i Roskilde-området har både Roskildes borgmester og fagforeningen FOA beskyldt Falck for prisdumping. Men nu kommer Region Sjælland Falck til undsætning: Ifølge regionen kan Falcks pris nemlig ikke betegnes som urealistisk. Godt nok er Falcks pris væsentligt lavere end både Roskilde Brandvæsens tilbud og det næsten identiske kontrolbud fra regionen, men regionen vurderer, at Falck kan opnå en betydelig synergigevinst, bl.a. ved at dele af området kan dækkes fra Falcks stationer i Holbæk og Ringsted. Kvalitetsmæssigt lå Falcks og Roskilde Brandvæsens tilbud meget tæt.

Præhospital

Hård kritik af udbudsstrategi for Region Hovedstadens ambulancer

Konkurrencen reduceres, ambulanceredderne skal leve i usikkerhed i en alt for lang periode, og de bagvedliggende forudsætninger er stærkt tvivlsomme. Sådan lyder kritikken mod den strategi for det kommende ambulanceudbud, som Region Hovedstaden med stemmerne 23 mod 16 har vedtaget. Udbudsstrategien har splittet Socialdemokraterne, og ambulanceredderne mener, at regionens embedsmænd målrettet arbejder for at hjemtage så stor en del af ambulancekørslen som muligt.

Præhospital

Region Hovedstaden vil stække Falck

Når ambulancerne i hovedstaden næste år sendes i udbud, så er det vigtigere, at ambulancekørslen fordeles på flere forskellige ambulanceoperatører, end at opnå den lavest mulige pris på kørslen. Det har politikerne i Region Hovedstaden besluttet. I det kommende udbud vil Falck – der i dag sidder på størstedelen af ambulancekørslen – højst kunne få 60 % af ambulancekørslen, også selv om Falck måtte være billigst i resten af regionen.

Brandvæsen

Over 360.000 har hentet 112-app

Den nye 112-app, der er finansieret af TrygFonden og udviklet i samarbejde med Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatastyrelsen, er nu blevet hentet 360.000 gange. Og nu er app’en kommet i fint selskab: Sammen med kun fem andre virksomheder og organisationer er kampagnen for den lille app med den store betydning blevet nomineret til årets KomPris’13.

Præhospital

SF: Falck vandt – alle andre tabte

Falck var de eneste, som vandt på Region Sjællands udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner. Det mener SF, som anser både Region Sjælland, Roskilde Kommune, ambulanceredderne og borgerne for at være tabere i sagen. SF mener, at deres eget forslag om en hjemtagning af ambulancekørslen havde givet et bedre resultat for alle parter.

Præhospital

Roskilde Kommune slutter fred med Falck

Efter et møde fredag har Roskilde Kommune og Falck slutter fred. Kommunens borgmester, Joy Mogensen, har ellers rettet hård kritik mod Falck, efter at redningskorpset vandt Region Sjællands udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner. Men kommunen er beroliget over, at der fortsat vil blive tre ambulancestationer i Roskilde-området, samt over, at Falck er indstillet på at tilbyde jobs til Roskilde Brandvæsens ambulancefolk.