Politi

Ministerier enige om model for 112-opkald

Justitsministeriet og Sundhedsministeriet er blevet enige om en model for 112-opkald, som skal sikre, at politiets alarmoperatører kan forblive på linjen, efter at et 112-opkald er blevet viderestilles til den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen. De to ministerier er enige om, at der i en række tilfælde er behov for, at politiet kan følge samtalen mellem anmelderen og den sundhedsfaglige visitator, og efter en juridisk vurdering er ministerierne nået frem til, at det godt kan lade sig gøre – blot anmelderen orienteres om, at politiet forbliver på linjen.

Præhospital

Ambulix-selskab er gået konkurs – igen

Den Sorø-baserede ambulanceoperatør Ambulix er endnu en gang gået konkurs, og endnu en gang er selskabets navn og aktiviteter forud for konkursen blevet overført til et nyt selskab, mens gælden til kreditorerne er blevet i konkursboet. To måneder før konkursen skiftede selskabet Ambulix Fire & Rescue ApS således navn til det mere anonyme Fire & Rescue Group Denmark ApS, og samtidig stiftede Ambulix’ mangeårige direktør, Henrik Hachel, et nyt selskab, Castleborg Brandvæsen ApS, som har overtaget Ambulix-navnet og aktiviteterne. I sidste uge blev der så afsagt konkursdekret over Fire & Rescue Group Denmark ApS.

Foto: Rigspolitiet
Præhospital

Satte ild på sit hus og stjal akutlægebil

Akutlægebilen fra Falck i Aalborg kom mandag aften på en uautoriseret køretur, da en 40-årig mand stjal lægebilen, mens lægeassistenten og lægen deltog i en indsats i Sulsted. Akutlægebilen var kl. 20.37 blevet sendt til en melding om bygningsbrand, hvor der var frygt for, at en eller flere personer opholdt sig i den brændende bygning. Der viste sig dog at være tale om en mindre brand i et skur – en brand, der var påsat af den 40-årige, som benyttede lejligheden til at stjæle akutlægebilen.

Præhospital

Responce: Vi fik ros for processen

De tre ambulanceoperatører i Region Midtjylland er – i modsætning til regionens eget beredskab – blevet akkrediteret i første forsøg. Og selv om Responce fik flere anmærkninger end konkurrenterne Falck og Samsø Redningskorps, så udtrykker Danmarks næststørste ambulanceoperatør stor tilfredshed med akkrediteringen. Samtidig fortæller Responces logistik‐ og kvalitetschef, Erik Kjær Sørensen, at de eksterne surveyors roste Responce for organiseringen af selskabets dokumentstyring.

Politi

Regioner: Politifolk på alarmcentralerne afholder folk fra at ringe 112

Det er ikke kun politiet, som har problemer med den nuværende 112-ordning, hvor sundhedsfaglige 112-opkald modtages af politifolk på alarmcentralerne og derefter viderestilles til regionernes AMK-vagtcentraler. Hos regionerne oplever man således, at der er borgere, som ikke ringer 112 ved livstruende skader, men i stedet selv bringer patienten til sygehuset – tilsyneladende af frygt for, at politiet involveres.

Præhospital

Problemer med akutbil i Holstebro kostede Region Midtjylland akkrediteringen

Flere alvorlige problemer med den sygeplejerskebemandende akutbil i Holstebro er den direkte årsag til, at det præhospitale beredskab i Region Midtjylland – Præhospitalet – ikke fik sin akkreditering i første forsøg. Især var kvaliteten af sygeplejerskernes journaler meget dårlig, og i en række tilfælde var journalerne ikke blevet videregivet til sygehusene. Til gengæld blev de tre ambulanceoperatører alle akkrediteret; Samsø Redningskorps og Falck klarede sig bedst, mens Responce fik lidt flere anmærkninger.