Brandvæsen

Lars Nørby Johansen stopper som bestyrelsesformand i Falck

Efter først 16 år som administrerende direktør og derefter 10 år som formand har Lars Nørby Johansen valgt at forlade Falck-koncernen i forbindelse med generalforsamlingen den 30. april 2014. Det sker samtidig med, at Lego-familiens investeringsselskab, KIRKBI, overtager tre andre ejeres aktier i Falck og dermed liver den næststørste aktionær.

Præhospital

Alle landets tog får hjertestartere

DSB og TrygFonden har indledt et femårigt samarbejde, som betyder, at der på 65 udvalgte togstationer i hele landet bliver ophængt hjertestartere. Samtidig udstyres samtlige 520 DSB-tog og S-tog med hjertestartere, og TrygFonden uddanner 650 medarbejdere på stationerne og 100 supervisorer i togene i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter.

Præhospital

Hjertestartere har reddet 50 liv

For 50 personer har en hjertestarter doneret af TrygFonden været med til at gøre en afgørende forskel mellem liv og død. TrygFonden har siden 2006 doneret hjertestartere til danskerne, og i dag hænger der derfor ca. 1.000 af disse TrygFonden-hjertestartere rundt omkring i landet. For 50 mennesker har disse hjertestartere haft en helt afgørende betydning.