Præhospital

Ingen ambulance til bevidstløs hjemløs

Da en hjemløs mand onsdag aften blev fundet bevidstløs og med lav puls, gik der omkring en halv time, inden en ambulance nåede frem. Årsagen var, at alarmcentralen i København valgte ikke at stille opkaldet videre til regionens AMK-vagtcentral. I stedet blev meldingen videregivet til politiet, som sendte en patruljevogn, og først da den ankom efter 22 minutter, blev der tilkaldt en ambulance. Men det var en beklagelig fejl, lyder det fra alarmcentralen.

Præhospital

Fejø har nu også fået 112-akuthjælpere

“Jeg er sikker på, at I med jeres tilstedeværelse på et ulykkessted er i stand til, at skabe det nødvendige overblik og ikke mindst skabe den ro og tryghed der er behov for i akut opståede situationer. Jeg ved hvad det betyder for en syg eller tilskadekommen, men også de pårørende, at der skabes ro og tryghed på ulykkesstedet”. Det sagde Ole Marqweis fra Region Sjællands præhospitale udvalg, da han lørdag overrakte diplomer og uniformsjakker til syv Fejø-borgere, der nu er 112-akuthjælpere efter en 24 lektioners lang uddannelse i avanceret førstehjælp med blandt brug af hjertestarter og livreddende medicin.

Præhospital

Randers og Horsens får døgnbemandede akutlægebiler

Tirsdag indgik et bredt politisk flertal i Region Midtjylland en aftale om budgettet for 2012. I det nye budget bliver regionens sundhedsudgifter øget med 459 mio. kr., og heraf går 15,7 mio. kr. til det præhospitale beredskab. De ekstra penge skal gøre det muligt at øge driftstiden for akutlægebilerne i Randers og Horsens, så de fremover bliver døgnbemandede. Måske kommer der også paramedicinere på nogle af regionens ambulancer, men først efter næste udbudsrunde.

Præhospital

Sjællandske paramedicinere får nu elektroniske ambulancejournaler

I denne uge er det planen, at de paramedicinerbemandede akutbiler og ambulancer i Region Sjælland går over til at anvende elektroniske ambulancejournaler, den såkaldte elektroniske præhospitale patientjournal (PPJ). Det er et led i evalueringen af den store omlægning af regionens præhospitale beredskab, hvor et pilotprojekt skal sikre en elektronisk monitorering af paramedicinernes arbejde, men tekniske problemer har forsinket projektet og gjort det nødvendigt manuelt at indtaste store mængder data fra papirjournalerne.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Politiet: Vi mister vigtige oplysninger efter overgang til ny 112-ordning

Siden maj er alle 112-opkald, der vedrører sygdom eller tilskadekomst, blevet viderestillet fra alarmcentralerne til regionernes AMK-vagtcentraler, så snart politiets alarmoperatør har fået de nødvendige oplysninger om skadestedets adresse. Men politiet må ikke lytte med på samtalen, når den først er blevet viderestillet, og det er et problem for politiet, der blandt andet går glip af muligheden for at vurdere, om en tilskadekomst i virkeligheden skyldes vold.

Præhospital

Langsommere ambulancer i storbyerne – hurtigere på landet

Siden den store omlægning af det danske ambulanceberedskab i 2009 er ambulancerne i København blevet langsommere, mens borgerne i mange af Region Hovedstadens mindre byer nu får hurtigere ambulancehjælp. Den samme tendens ses nu også i Region Midtjylland, hvor de store byer som Aarhus, Herning, Holstebro, Horsens, Randers og Viborg oplever stigende responstider, mens responstiderne er faldet mærkbart i en række af de mindre kommuner.

Præhospital

Stor tilfredshed med nordjyske 112-akuthjælpere

Sidste år startede Region Nordjylland et pilotprojekt med 112-akuthjælpere på Sydmors og i Thy. Akuthjælperne er borgere, som har fået en særlig førstehjælpsuddannelse, og som på frivillig basis rykker ud i områder, hvor ambulancerne har lang responstid. Nu er pilotprojektet evalueret, og både hos akuthjælperne selv, borgerne i de to områder, Falck og sygehusene er der stor tilfredshed med ordningen. Nogle borgere frygter dog, at ordningen ender med at blive en erstatning for ambulanceberedskabet.

Præhospital

6.500 danskere venter længere på ambulancen end regeringen har lovet

Om små to uger er der folketingsvalg, og dermed står det klart, at regeringen ikke vil holde sit løfte om, at akuthjælpen under normale omstændigheder skal være fremme hos borgeren inden for 15 minutter. “I regeringen vil vi i den her valgperiode sørge for at stramme op, så vi frem mod næste valg har nået de 15 minutter over hele landet. Det er en del af vores regeringsgrundlag”, sagde sundhedsministeren ellers efter sidste valg, men hvert år må omkring 6.500 danskere vente i mere end 15 minutter på den akutte hjælp, og reelt har regeringen ikke foretaget sig noget for at forbedre responstiderne.