De fysiske krav ændres, og øvelserne bliver mere relevante. Det er nogle af elementerne i den trinvise omlægning af uddannelsen til redder i Flyvevåbnets redningstjeneste. Før var især løb en stor del af den fysiske test, som skulle bestås for at blive redder. Det er nu ændret, så prøverne i højere grad foregår i det element hvor redderne typisk skal begå sig – i vandet.
De københavnske reddere er ikke interesserede i de aflastningsvagter, som Falck og 3F har indgået aftale om. Aftalen giver mulighed for, at redderne kan påtage sig ekstra døgnvagter mod en betaling på 5.500 kr. pr. vagt, men i København indgår døgnvagten slet ikke i overenskomsten, og redderne har derfor afvist Falcks model. I stedet har de foreslået en opdeling i vagter á 12 timer, men det har Falck afvist, og nu er forhandlingerne brudt sammen – og redderne retter endnu engang hård kritik mod Falcks ledelse.
Falck og fagforeningen 3F har indgået en aftale om, at redderne kan påtage sig ekstraordinære 24-timers vagter og afhænde deres friuge. Der er tale om en akut løsning, der skal afhjælpe det store pres på ambulancetjenesten – et pres, som i forrige uge resulterede i arbejdsnedlæggelser blandt redderne i København og på Fyn. Redderne får 5.500 kr. for hver ekstraordinær døgnvagt, som de påtager sig.
En ny præhospital ordning på Læsø kan betyde et gennembrud for anvendelse af paramedicinere til avancerede opgaver. Læsø har intet sygehus, men hidtil har to praktiserende læger i fællesskab sørget for, at der døgnet rundt er et lægeberedskab på øen. Lægemangel betyder imidlertid, at Nordjyllands Amt vil lade en paramediciner dække vagten udenfor den tilbageværende læges almindelige arbejdstid.
Falcks drift i Storkøbenhavn er reelt lammet, efter at redderne på stort set alle københavnske Falck-stationer mandag morgen nedlagde arbejdet. Arbejdsnedlæggelsen skyldes generel utilfredshed med manglende forhandlingsvillighed hos Falcks regionale ledelse samt et stort arbejdspres, som resulterer i lange ventetider på ikke-akutte opgaver.
De sidste to uger af juli har Falck haft ekstraordinært travlt, og forbruget af mandtimer har på landplan ligget 22% over den tilsvarende periode sidste år. Den varme sommer har bl.a. ført til, at der er mange indlæggelser som følge af dehydrering, og det sker på et tidspunkt, hvor Falck-stationerne er særligt sårbare, fordi mange medarbejdere er på ferie. I København forværres problemerne af, at der er 26 ubesatte stillinger i ambulancetjenesten.
Formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup fra Dansk Folkeparti, mener ikke, at det præhospitale beredskab i Kastrup Lufthavn er tilfredsstillende. Birthe Skaarup finder det bekymrende, at der i en så stor lufthavn med så mange mennesker ikke er mulighed for at give en hurtig lægelig assistance i selve lufthavnen med relevant udstyr og medicin.
Den primære opgave for Forsvarets redningshelikoptere er at udføre søredningsopgaver, og helikopterne størrelse gør desuden, at de ikke kan fungere som egentlige lægehelikoptere i det civile, præhospitale beredskab. Så Forsvaret kan ikke uden videre udføre lægehelikopterflyvning for regionerne. Men Forsvaret stiller gerne sin ekspertise og erfaring til rådighed for en dialog om, hvordan det fremtidige lægehelikopterberedskab skal opbygges. Det oplyser Forsvaret.
Reddernes Faglige Klub København, der har de københavnske reddere som medlemmer, besluttede i april at opsige det kollektive medlemskab af Reddernes Landsklub. Efterfølgende har Reddernes Landsklub startet en hvervekampagne, hvor de københavnske reddere er blevet opfordret til at melde sig ind i Reddernes Landsklub. Det vækker vrede hos Reddernes Faglige Klub.
Når Falck rykker ud med en ambulance i Roskilde Amt, er det samlede tidsforbrug stadig næsten dobbelt så stort, som når det er Roskilde Brandvæsen, der dykker ud. Falck dækker den sydlige del af amtet, mens Roskilde Brandvæsen dækker den nordlige del. Falck bruger i alt 68 minutter på en udrykning, mens brandvæsenet bruger 38 minutter.
Copyright © 2023 · BeredskabsInfo