Brandvæsen

Beredskabet deltager atter på Copenhagen Pride

Efter flere år med COVID-19-restriktioner er Copenhagen Pride-paraden i år tilbage i fuld størrelse. Og dermed genoptages traditionen med, at medarbejdere fra de kommunale beredskaber, Beredskabsstyrelsen, Beredskabsforbundet, ambulanceoperatørerne og Forsvaret deltager i paraden som en samlet gruppe.

Autohjælp

Her er de 160 danske virksomheder med udrykningstilladelse i 2022

Der er i år 106 virksomheder og myndigheder, som har generelle udrykningstilladelser, og det er 13 færre end sidste år. Desuden har 54 virksomheder og myndigheder fået udrykningstilladelse til konkrete køretøjer, hvilket er fem færre end sidste år. Det viser en ny opgørelse fra Færdselsstyrelsen, som har ansvaret for at udstede udrykningstilladelser.

Præhospital

Ny akutbil får base ved plejecenter

Region Nordjyllands kommende akutbil i den sydlige del af Vesthimmerland vil få base i lokaler i tilknytning til Plejecenter Åglimt i Aalestrup. Her skal der opføres en ny garage til akutbilen, mens personalet skal anvende en ombygget lejlighed på plejecenteret. Vesthimmerlands Kommune investerer 720.000 kr. i lokalerne, der derefter ventes udlejet til regionen for 150.000 kr. om året.

Præhospital

Ambulancereddere skal fremover tjekke genoplivningsønsker i register

Fremover vil danskere, der er over 60 år, kunne fravælge at blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop. Det lægger regeringen i hvert fald op til i et nyt lovforslag. Fravalget af genoplivning skal registreres i et nyt, centralt register, som AMK-vagtcentralerne og ambulancereddere får adgang til. Ambulanceredderne vil få pligt til at følge borgerens ønske om fravalg af genoplivningsforsøg.

Præhospital

Ny hjertestarterdrone var på første opgave

I går blev Region Nordjyllands hjertestarterdrone sendt i luften på sin første opgave. Hjertestarterdronen er en del af et forskningsprojekt, der samler viden ind om banebrydende måder at tænke sundhedshjælp på. Og nu er projektet så officielt i luften. Dronen blev kaldt ud til et hjertestop i Aalborg og var fremme med hjertestarteren efter 7 minutters flyvning.

Præhospital

Regionerne skal fremover altid sende ambulance ved mistede 112-opkald

På landsplan er der stadig over 1 pct. af 112-opkaldene, som ikke når igennem til en sundhedsfaglig visitator. Det kan føre til, at akuthjælpen til borgerne bliver forsinket, men i en ny rapport betegner myndighederne forsinkelsen som ”en kalkuleret risiko i forhold til at få mest mulig sundhed for de begrænsede ressourcer”. Fremover skal de mistede 112-opkald dog altid resultere i, at der afsendes en ambulance.

Autohjælp

Intern strid hos reddere efter valg af ny formand

Reddernes Landsklub, der omfatter de 3F-organiserede reddere, er havnet i en alvorlig intern strid, efter at landsklubben i juni valgte ny formand. Formandsvalget har nemlig resulteret i, at 280 københavnske reddere har meldt sig ud af Reddernes Landsklub – tilsyneladende fordi de mener, at landsklubben nu ikke længere vil repræsentere alle faggrupper blandt redderne.

Præhospital

Mandskabsmangel og høje brændstofpriser presser Falcks indtjening

Udfordringer med at få nok medarbejdere til at bemande ambulancerne i Europa og USA samt stigninger i brændstofpriserne på 40-50 pct. kan tydeligt aflæses på bundlinjen hos Falck. I årets 2. kvartal faldt redningskoncernens driftsoverskud således med 56 mio. kr. og landede på 134 mio. kr. Falcks samlede omsætning steg dog med 4 pct., især som følge af en ny ambulancekontrakt i USA.