England: Foruroligende alarmopkald viste sig at være falsk alarm
Politi, brandvæsen, ambulancetjeneste og offentligheden i Bridlington i England blev mobiliseret, da der mandag indløb et alarmopkald fra en pige, som fortalte, at hun var tre Ã¥r og at hendes mor var faldet om i deres hjem, som pigen ikke kendte adressen pÃ¥. Under det 33 minutter lange alarmopkald fortalte pigen, at hendes mor ikke rejste sig op, efter at hun var faldet, og da opkaldet kom fra en mobiltelefon uden SIM-kort, kunne det ikke spores. Derfor blev der iværksat en større eftersøgning, men det har nu vist sig, at der var tale om en falsk alarm – fra to 10-Ã¥rige piger, som kedede sig i sommerferien.