Autohjælp

Dræbt i sammenstød med ladvogn

Den 20-årige fører af en Chevrolet Astro Van mistede livet, da han natten til lørdag med stor fart kolliderede med en ladvogn fra Dansk Autohjælp. Ulykken skete omkring kl. 01.30 ved Haslev, hvor de to køretøjer af ukendte årsager kolliderede frontalt. Ifølge vidner havde den 20-årige foretaget flere hasarderede overhalinger på strækningen. Ved sammenstødet blev den 20-årige fastklemt, og han måtte frigøres af redningsmandskabet. Han var formentlig dræbt på stedet. Føreren af ladvognen blev alvorligt kvæstet.

Brandvæsen

Brandfolk: Ledelse har pyntet på rapport

Konflikten mellem brandfolkene og ledelsen i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen er nu så tilspidset, at brandfolk fra Nærum brandstation har sendt anonyme klager til kommunen over beredskabschefen. Konflikten går blandt andet ud på, at der er fejl og mangler i en rapport omkring nødvendigheden af en ekstra drejestige. Ifølge tillidsmanden for brandfolkene i Birkerød er der bevidst blevet pyntet på rapporten fra ledelsens side.

Brandvæsen

Brandvæsener kørte kapløb om udrykningsdistrikter

Det bliver brandstationen i Skjern, som fremover skal rykke ud til brande i det område, der i dag dækkes fra hjælpebrandstationen i Lem. Det blev resultatet af et kapløb, som beredskabschef Bent Foldager fra Ringkøbing-Skjern Kommune Kommune fredag arrangerede mellem brandstationerne i Skjern og Ringkøbing. Skjern var hurtigst, så nu får de udvidet deres udrykningsdistrikt.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen overtager beredskab til søs

Brandvæsenet i Fredericia overtager opgaven med at redde nødstedte til havs i Lillebælt. Tidligere stod Falck for den opgave, men Falck kunne ikke leve op til kommunens nye krav om at have redningsbåden på vej fra stationen til vandet senest fem minutter efter alarmen. Brandvæsenets søredningsberedskab kommer formentlig til at bestå af én båd, og et antal brandfolk skal så specialuddannes til opgaven.

Google Maps
Brandvæsen

Nabobrandstation var hurtigst fremme ved prøvealarm

Da der i sidste uge var alarmeringsøvelse på virksomheden Coloplast i Espergærde, var det ikke den lokale hjælpebrandstation, som var først fremme. Brandstationen i Espergærde ligger godt nok kun få hundrede meter fra Coloplast, men køretøjerne fra hovedbrandstationen i Helsingør var fremme før Espergærdes autosprøjte. Da autosprøjten – som i øvrigt er sponsoreret af netop Coloplast – ankom, var den kun bemandet med to mand.

Præhospital

Ambulancefolk: Akutlægebilers ledelse er populistisk

Ledelsen af akutlægebilerne i København er populistisk, når den i de seneste uger gentagne gange har fremhævet akutlægebilernes succes ved genoplivning af patienter med hjertestop uden at nævne den indsats, som er ydet af primærambulancerne inden akutlægebilernes ankomst. Det mener Dansk Ambulance Råd (DAR), som er interesseorganisation for de danske ambulancefolk. DAR mere end antyder, at der er tale om lobbyarbejde fra lægernes side i forbindelse med debatten om akutlægebilernes fremtid i Region Hovedstaden.

Præhospital

Avis: Tetra kostede 79-årig livet

Tetra har i godt et år kørt som en slags pilotprojekt hos Gentofte Brandvæsen. Men søndag 22. april døde en 79-årig mand af hjerteproblemer, fordi ambulancen nåede alt for sent frem efter tekniske fejl med radiomeldingerne, skriver Ekstra Bladet. Ifølge adskillige ambulancefolk, som Ekstra Bladet har talt med, skyldes det en tilfældighed, at tragedien ikke er indtruffet før. “Denne sag er blot et af adskillige eksempler på koks i teknikken”, siger en ansat på Gentofte brandstation.

Brandvæsen

Brandvæsen mister madudbringning

Udbringningen af mad til de hjemmeboende ældre i Roskilde kommer fremover på nye hænder, undtagen i den gamle Ramsø Kommune. Roskilde Brandvæsen har efter en licitation mistet opgaven til firmaet Multi-Trans. Også i den tidligere Gundsø Kommune har Multi-Trans vundet licitationen, efter af Gundsø Brandvæsen har haft opgaven siden 1990. Licitationen er netop gennemført og godkendt af kommunens socialudvalg på et lukket møde.

Præhospital

Lægehelikopter har brug for mere dansk personale

Den tysk-danske lægehelikopter i Nibøl har svært ved at opfylde præmisserne for at være et grænseoverskridende rollemodel. Siden 1. april 2005 har lægehelikopteren Christoph Europa 5 været udstationeret ved Nibøl sygehus, kun ca. 15 kilometer syd for den dansk-tyske grænse. Og denne grænse har helikopteren efterhånden krydset omkring 200 gange, siden den blev udnævnt til rollemodel for hele beredskabet i grænselandet. Men nu, to år efter, halter denne model for tysk-dansk redningssamarbejde stadig lidt.

Præhospital

Gennembrud for paramedicinere i Region Sjælland

Efter en langsom start ser brugen af paramedicinere nu ud til for alvor at få et gennembrud. Som led i den nye sygehusplan for Region Sjælland, som blev vedtaget onsdag, skal regionens yderområder dækkes af akutbiler bemandet med paramedicinere. Udover en opkvalificering af redderne på de eksisterende akutbiler skal der oprettes nye akutbiler i Kalundborg og Nakskov, som dog skal bemandes med sygeplejersker indtil der er uddannet tilstrækkeligt mange paramedicinere.