Region Hovedstaden og Region Sjællands fælles akutlægehelikopteren, der har base i Ringsted, skal være på vingerne i endnu et år. Det er Sundhedsministeriet, som har bevilget 29 mio. kr. til en forlængelse af den nuværende forsøgsordning, således at helikopteren flyver videre frem til den 1. maj 2013.
Det optimale præhospitale beredskab fås ved, at paramediciner og akutlæge supplerer hinanden i akutbehandlingen. Det skriver formanden for Lægeforeningen Sjælland, Jette Nielsen, i dette debatindlæg, hvor hun understreger, at Lægeforeningens kritik af det sjællandske akutberedskab kun er rettet mod Region Sjælland, og at det derfor er useriøst, når lægerne beskyldes for at udsætte paramedicinerne for en hetz.
I et tidligere debatindlæg har narkoselæge Bo Nees Iversen kritiseret det vestjyske akutberedskab, der efter hans mening burde organiseres pÃ¥ samme mÃ¥de som i resten af Region Midtjylland – det vil sige med akutlægebiler, der bemandes med en redder og en narkoselæge. I lokale medier har omrÃ¥dets præhospitale leder afvist kritikken, men det undrer reddernes fællestillidsmand, Jan H. Lauvring, der i dette indlæg erklærer sig enig med Bo Nees Iversen.
For et Ã¥r siden meddelte Forsvarsministeriet, at ministeriet i en kommende bekendtgørelse ville afskaffe kravet om, at brandudrykningerne skal afgÃ¥ fra brandstationen senest 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. Kort tid efter blev den nye bekendtgørelse ogsÃ¥ sendt i høring, men siden da er der ikke sket noget, og selv beredskabets centrale myndighed, Beredskabsstyrelsen, kender i dag ikke status pÃ¥ bekendtgørelsen – sagen ligger nemlig i Forsvarsministeriet. Imens skaber usikkerheden pÃ¥ omrÃ¥det store problemer hos en række kommuner, som er i gang med at revidere deres dimensioneringsplaner, men som ikke ved, om kravet om en afgangstid pÃ¥ 5 minutter bliver afskaffet eller ej. Senest er Køge Kommune blevet tvunget til at opgive en dimensioneringsplan, som ellers var godkendt af byrÃ¥det.
I forrige uge fortalte vestjyske ambulancelæger, at de bliver brugt for ofte i beredskabet. Men faktisk er der store problemer med kvaliteten af det vestjyske beredskab, hvor ambulancelægerne f.eks. ignorerer udkald til hjertestop og i stedet kun afsender en anæstesisygeplejerske. Beredskabet bør derfor ændres, så de sygeplejerskebemandede akutbiler nedlægges, mens der på samme vis som i resten af Region Midtjylland indføres akutlægebiler, som bemandes med en redder og en anæstesilæge, som ikke samtidig skal varetage opgaver på sygehuset. Det skriver narkoselæge Bo Nees Iversen i dette debatindlæg.
I denne uge blev en bornholmsk mand idømt 60 dages fængsel for vold mod en ambulanceredder og forsøg på vold mod en politibetjent. Og dommen understreger vigtigheden af, at redderne anmelder alle tilfælde, hvor de udsættes for vold og trusler om vold, ligesom dommen bør føre til et bedre samarbejde på tværs af de forskellige ambulancetjenester for at holde fokus på problemerne med vold mod kollegaer. Det skriver fællessikkerhedsrepræsentant Kenneth Jensen fra Falcks region øst i dette debatindlæg.
Konstruktive bidrag til at forbedre den præhospitale indsats til gavn for borgerne – og ikke til gavn for særlige faggrupper – ville være at foretrække fremfor den nuværende debat. Det skriver formanden for teknik- og servicesektoren i FOA, Reiner Burgwald, i dette debatindlæg, hvor han efterlyser lægernes bud pÃ¥, hvordan man kan forbedre den præhospitale indsats.
En stor del af de reddere, der uddannes i dag, kan ikke få arbejde og må forlade faget. Derfor bør sundhedsministeren og undervisningsministeren ændre redderuddannelsen, så den gøres til en fire-årig uddannelse, hvor den nuværende assistent- og behandleruddannelsen kobles sammen. Dermed ville alle, der afslutter uddannelsen, gøre det på behandlerniveau og med kompetencer, der let ville kunne anvendes andre steder i sundhedssystemet. Det skriver Bodil Kornbek (S) og Jakob Andersen, der er formand for Chaufførernes Fagforening, i et åbent brev til de to ministre.
Lægers påstande om, at det nye præhospitale setup i Region Sjælland, hvor der satses på paramedicinere, skulle have kostet fem liv, er udtryk for skræmmepolitik. Det mener paramedicinernes organisation, Dansk Paramedicinsk Selskab, som tager afstand fra lægernes påstande. Lægerne mener, at problemet især er, at paramedicinerne ikke er uddannede til at håndtere fremmedlegemer i luftvejene samt varetage intubation i forbindelse med genoplivning, men paramedicinerne påpeger, at paramedicinerne meget gerne vil have de kompetencer – men at modstand fra netop lægerne har forhindret, at paramedicinerne får den ekstra uddannelse.
I 2009 sendte de to kommuner på Djursland deres brandslukning i et fælles udbud, og efter en sammenligning mellem et kontrolbud fra kommunernes eget brandvæsen og et tilbud fra Falck besluttede kommunerne, at brandslukningen fremover skulle være kommunal. Årsagen var, at de tørre tal viste, at Falck i begge de områder, som udbuddet omfattede, var langt dyrere end det kommunale brandvæsen. Men der var væsentlige fejl i kontrolbuddet, har Klagenævnet for Udbud netop afgjort. Alt i alt konkluderer klagenævnet, at kommunerne ikke overholdt udbudslovgivningen, og derfor står de nu til at skulle betale erstatning til Falck.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo