Brandvæsen

Misforståelse sendte brandfolk på sygehuset

To brandfolk og en ansat på medicinalfirmaet Lundbeck måtte onsdag middag sendes til observation på hospitalet efter at have indåndet farlig damp som følge fejl og misforståelser. Københavns Brandvæsen var blevet kaldt til medicinalfirmaet i Valby, da en brandalarm var gået i gang under rengøring med damp. Cirka 50 ansatte havde helt efter planen forladt bygningen, da brandalarmen lød, og der var egentligt ingen fare på færde. Alligevel gik det galt.

Brandvæsen

Falck beder Sundhedsstyrelsen om vaccination af reddere og brandfolk

Reddere og brandfolk i Falcks ambulance-, brand- og redningstjeneste løser opgaver af særlig samfundsmæssig betydning, og derfor bør de indgå i det vaccinationsprogram mod influenza A, som Sundhedsstyrelsen ventes at igangsætte senere på året. Sådan lyder argumentationen fra Falck, der via Danske Regioner og Kommunernes Landsforening har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen.

Præhospital

Falck lukker station i Helsingør

Når Falcks to ambulancer i Helsingør sidst på året flytter ind på byens hospital, så lukker Falck samtidig sin nuværende station på Klostermosevej. Ambulancestationen på hospitalet vil dermed danne rammen om Falcks eneste tilbageværende aktiviteter i Helsingør, hvor de øvrige aktiviteter fremover vil blive udført fra de omliggende Falck-stationer.

Brandvæsen

Advarer mod at bruge skum til underholdning

Almindeligt slukningsskum, der bruges som tumleplads for børn i badetøj, er så giftigt, at brandfolkene selv skal bære handsker og beskyttelsesbriller for at håndtere det. Det viser et datablad for skummet. Ifølge papirerne fra producentens laboratorium er skummet selv i svage koncentrationer “farligt ved indånding, hudkontakt og indtagelse”, og samtidig understreges det, at det er umuligt at ånde gennem skum­væsken.

Præhospital

FOA: 3F må ikke forhandle med Roskilde Kommune

Fagforeningerne FOA og 3F, der i forvejen kæmper om organiseringen af de storkøbenhavnske brandfolk, er nu også blevet uenige om redderne i Greve og Køge. Redderne er i dag ansat i Falck, men fremover er det Roskilde Brandvæsen, som skal stå for ambulancekørslen. Roskilde Brandvæsen har overenskomst med FOA, og derfor vil 3F have en forhandling med Roskilde Kommune for at sikre, at redderne ikke får dårligere vilkår. Det afvises imidlertid kategorisk af FOA, der har skrevet til Roskildes beredskabschef, Carsten Iversen, og meddelt, at man ikke vil acceptere, at 3F indbydes til forhandlinger på FOA’s overenskomstområde.

Præhospital

Stifter forlader Responce – tysk ambulancefirma overtager stor aktiepost

Samme dag som det blev meddelt, at Responce har budt på ambulancekørslen i Region Sjælland, så fik selskabet også en ny storaktionær. Det er firmaets højtprofilerede medstifter, Bjarne Lastein, som har valgt at sælge alle sine og familiens aktier i Responce til en større tysk ambulanceoperatør, GARD. Dermed vil Responce være domineret af tyske ejere, da ambulanceoperatøren Promedica fra starten har været aktionær i Responce.

Præhospital

FOA: Regioner bør køre ambulancerne

Det igangværende udbud af ambulancetjenesten i Region Sjælland bør føre til, at regionen selv står for ambulancedriften – enten helt eller delvis. Det mener FOA, der nu opfordrer regionerne til at spille en langt mere offensiv og borgernær rolle efter det sidste års eksempler på mislykkede udbudsrunder. FOA vil nu have et konsulentfirma til at udarbejde en uvildig analyse af organisatoriske og økonomiske fordele ved at placere ambulancedriften hos regionerne selv.

Autohjælp

Totempo er gået konkurs

Forsøget på at redde dele af den kriseramte Totempo-koncern gennem en ny selskabskonstruktion er slået fejl, og Totempo blev i dag kl. 13 erklæret konkurs. Det betyder, at selskabets tilbageværende autohjælpsabonnenter står uden dækning. Trods konkursen meddeler Totempos hjemmeside onsdag aften fortsat, at selskabets vejhjælp kører helt som normalt, ligesom der stadig kan tegnes autohjælpsabonnement via hjemmesiden, men ved opkald til Totempos vagtcentral henviser en telefonsvarer til selskabets kurator.

Google Streetview
Brandvæsen

Udsigt til hård konkurrence om brandslukningen i Fredensborg

I sidste måned besluttede politikerne i Fredensborg Kommune, at brandslukningen i den sydlige del af kommunen skal sendes i udbud. Det blev dengang præsenteret som en kompromisløsning, som skulle sikre, at Nordsjællands Brandvæsen fortsat kunne varetage brandslukningen i den nordlige del af kommunen, mens Falck kunne fortsætte i den sydlige del. Men det er langt fra givet, at Falck får kontrakten – Nordsjællands Brandvæsen har nemlig opfordret det kommunale Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen til også at byde på opgaven, og brandvæsenet vil formentlig kunne give et meget konkurrencedygtigt tilbud, fordi brandslukningen vil kunne ske fra den eksisterende brandstation i Hørsholm.