Brandvæsen

Corona-virus: Beredskabets værnepligtige skal fortsat blive på kasernerne

Beredskabsstyrelsens værnepligtige skal stadig blive på kaserneområderne for at sikre, at styrelsen kan opretholde det nødvendige beredskab samt for at minimere risikoen for smittespredning. Der er til enhver tid omkring 320 værnepligtige, der gør tjeneste på Beredskabsstyrelsens operative centre i hele landet. Tiltaget gælder for alle de værnepligtige.

Præhospital

Corona-virus: Ambulancereddere er bange for smitte efter inddragelse af masker

For at spare på beholdningen af masker har ambulanceredderne hos Ambulance Syd fået inddraget maskerne i deres ambulancer. Redderne frygter, at de nu risikerer at blive smittet med COVID-19. Region Syddanmarks præhospitale chef mener, at redderne må gøre op med sig selv, om patienten skal dø, eller om redderne vil risikere noget, der for dem vil minde om influenza.

Brandvæsen

Historisk lavt antal omkomne i brand

Sidste år omkom 49 personer i brand. Det er det laveste antal, siden man i 1983 systematisk begyndte at føre statistik over antallet af omkomne i brand og antallet af dødsbrande. Dermed fortsætter tendensen fra de seneste årtier med, at færre omkommer i brand. Rygning er den hyppigste årsag til dødsbrandene.

Præhospital

Svensk lægehelikopter kan blive del af det danske beredskab

Hvis de tre sydsvenske regioner beslutter sig for at etablere en fælles akutlægehelikopter, så kan denne helikopter også blive en del af det danske beredskab. Responstiden til Bornholm er nemlig i dag på over 50 minutter fra de danske akutlægehelikopteres nærmeste base, og derfor er der drøftelser mellem Danmark og Sverige om et samarbejde om dækning af Bornholm.

Politi

SINE-dækning i REGAN Vest

Når REGAN Vest – også kendt som Regeringsanlæg Vestdanmark – slår dørene op for offentligheden i slutningen af 2021, kan beredskaberne se frem til at kunne tale sammen på det fælles radionet SINE, hvis de skal løse opgaver inde i det 5.500 m2 store bunkeranlæg. REGAN Vest blev opført i 1960’erne og skulle bruges i tilfælde af en trussel om et forstående atomangreb på Danmark.

Brandvæsen

Minister: Brand & Redning Sønderjylland må købe grund til nyt hovedsæde

Brand & Redning Sønderjylland kan ikke leje lokaler til beredskabets hovedsæde hos Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i Tinglev. Det slår forsvarsminister Trine Bramsen nu fast. Årsagen er, at der ikke er ledige lokaler på skolen, og at Forsvarsministeriet ikke må bygge nyt, når det alene sker for at leje det ud. I stedet må Brand & Redning Sønderjylland købe en del af grunden og selv bygge hovedsædet.