Præhospital

Region: Akuthjælperes app skal være mere driftssikker

Region Syddanmarks problemer med det udkaldssystem, som alarmerer de frivillige 112-akuthjælpere, gør, at omkring 400 nye frivillige indtil videre ikke kan indgå i et nyt projekt, der skulle redde liv ved hjertestop. Problemerne med udkaldssystemet gør, at de frivillige ikke altid kan se alarmoplysninger på den app, som er installeret på deres telefon, men regionen er i dialog med leverandøren om at gøre denne app mere driftssikker.

Præhospital

Tappernøje har nu fået korps af akuthjælpere

Søndag var sidste uddannelse- og eksamensdag for akuthjælperne ved Region Sjællands nye akuthjælperkorps i Tappernøje. Alle 14 deltagere har bestået uddannelsen og er nu klar til at hjælpe i nærområdet omkring Tappernøje. Det forventes, at de nye akuthjælpere vil blive tilkaldt mellem 50 og 75 gange årligt.

Præhospital

Endnu flere lokale førstehjælpere på vej i Region Midtjylland

I Region Midtjylland rykker lokale førstehjælpere ud til hjertestop eller mistanke herom i regionens yderområder. Den første ordning blev etablere i 2011, og nye ordninger er netop startet op i Ørnhøj, Klejtrup og Juelsminde. Nu er yderligere fire ordninger på vej, nemlig i Ry, Nimtofte, Knebel og Spjald. De ventes at kunne rykke ud i løbet af efteråret.

Præhospital

Vil give frivillige akuthjælpere adgang til at give tre slags medicin

Region Syddanmark har i dag 22 lokale akuthjælperordninger, hvor frivillige rykker ud til hjertestop og andre alvorlige sygdomstilfælde. Ordningerne er typisk etableret i områder, hvor ambulancerne har høj responstid, og nu er der udsigt til, at akuthjælperne får mulighed for at give tre slags medicin til patienterne. Region Syddanmark overvejer således at styrke akuthjælperordningerne ved at lade de frivillige give medicin, der kan modvirke allergisk chok, modvirke lav blodsukker hos diabetikere og øge overlevelsesmulighederne hos hjertepatienter.

Præhospital

Også Ry får nu frivilligt førstehjælperkorps

Skanderborg Kommune og Region Midtjylland har aftalt, at der skal etableres et frivilligt førstehjælperkorps i Ry-området som supplement til ambulancetjenesten. Det skal afhjælpe lange responstider i området og dermed skabe øget tryghed. Skanderborg Kommune skal hjælpe med at skaffe et tilstrækkeligt antal frivillige, som kan indgå i det aktive beredskab.

Præhospital

Mols får endnu et 112-førstehjælperkorps

Et korps af uddannede frivillige førstehjælpere skal skabe øget tryghed i Knebel-området på Mols, hvor den mangeårige udrykningslæge sagde op og stoppede ved udgangen af 2016. Region Midtjylland driver allerede to korps af 112-førstehjælpere på Mols, nemlig i Tved og på Helgenæs. Gode erfaringer derfra har banet vejen for det kommende korps til Knebel-området.

Præhospital

Brandfolk skal måske erstatte udrykningslæge ved hjertestop

Fremover bliver det måske brandfolk, der når frem som den første ressource ved hjertestop på Mols. Hidtil har en lokal læge fungeret som udrykningslæge, men den ordning har lægen opsagt. Samtidig vurderer Region Midtjylland ikke, at responstiderne kan nedbringes ved at forkantsdisponere en ambulance til området, for ingen af de øvrige ambulancer på Djursland kan undværes. Derfor overvejer regionen nu at indgå aftale med det fælleskommunale Beredskab og Sikkerhed om en ordning, hvor brandfolk rykker ud som 112-akuthjælpere.