Præhospital

Også Ry får nu frivilligt førstehjælperkorps

Skanderborg Kommune og Region Midtjylland har aftalt, at der skal etableres et frivilligt førstehjælperkorps i Ry-området som supplement til ambulancetjenesten. Det skal afhjælpe lange responstider i området og dermed skabe øget tryghed. Skanderborg Kommune skal hjælpe med at skaffe et tilstrækkeligt antal frivillige, som kan indgå i det aktive beredskab.

Præhospital

Mols får endnu et 112-førstehjælperkorps

Et korps af uddannede frivillige førstehjælpere skal skabe øget tryghed i Knebel-området på Mols, hvor den mangeårige udrykningslæge sagde op og stoppede ved udgangen af 2016. Region Midtjylland driver allerede to korps af 112-førstehjælpere på Mols, nemlig i Tved og på Helgenæs. Gode erfaringer derfra har banet vejen for det kommende korps til Knebel-området.

Præhospital

Brandfolk skal måske erstatte udrykningslæge ved hjertestop

Fremover bliver det måske brandfolk, der når frem som den første ressource ved hjertestop på Mols. Hidtil har en lokal læge fungeret som udrykningslæge, men den ordning har lægen opsagt. Samtidig vurderer Region Midtjylland ikke, at responstiderne kan nedbringes ved at forkantsdisponere en ambulance til området, for ingen af de øvrige ambulancer på Djursland kan undværes. Derfor overvejer regionen nu at indgå aftale med det fælleskommunale Beredskab og Sikkerhed om en ordning, hvor brandfolk rykker ud som 112-akuthjælpere.

Præhospital

Ærø får korps af frivillige akuthjælpere

Fremover vil frivillige borgere på Ærø rykke ud som supplement til ambulancen, når der ringes 112 om potentielt livstruende sygdom eller tilskadekomst. En gruppe af borgere har stiftet Ærø Hjertestarterforening, som i første omgang har 54 medlemmer, men som satser på at nå op på 100 medlemmer, der kan rykke ud som akuthjælpere.

Præhospital

Frivillige akuthjælpere får anerkendelse for udrykninger

I over 120 tilfælde har Region Sjællands frivillige 112-akuthjælpere i rykket ud i 2015, når der har været brug for akut hjælp i nærområderne. Region Sjælland har derfor fået fremstillet nåle for at anerkende hjælpernes uvurderlige redningsindsats i regionen. De frivillige 112-akuthjælpere står klar til at rykke ud 24 timer, døgnet rundt alle årets dage. Så snart der tikker en besked ind fra vagtcentralen om en ulykke, kan akuthjælperen godkende udrykningen på telefonen og rykke ud til stedet, inden ambulancen kommer.

Præhospital

Region Midtjylland vil etablere fem nye ordninger med 112-akuthjælpere

I løbet af det kommende års tid får byerne Spjald, Nimtofte, Juelsminde, Ørnhøj og Klejtrup i Region Midtjylland formentlig 112-akuthjælperordninger, hvor lokale frivillige rykker ud for at yde førstehjælp i områder med lange ambulance-responstider. Det er puljemidler fra Sundheds- og Ældreministeriet, som gør det muligt at etablere de nye ordninger. Regionen fik dog nej til flere paramedicinere og styrkelse af akutlægebiler.

Præhospital

Præhospital millionpulje giver ikke styrkelse af beredskabet

Selv om der på finansloven for 2016 blev afsat 20 mio. kr. til at styrke det præhospitale beredskab i yderområderne, så kommer borgerne ikke til at opleve et styrket beredskab. Sundhedsministeren har nemlig valgt at fordele pengene til to eksisterende akutlægebiler, der altså blot videreføres som hidtil. Yderligere 1,5 mio. kr. går til akuthjælperordningerne i de fem regioner.

Præhospital

Region vil satse på flere frivillige førstehjælpere

De kommende to år vil Region Midtjylland oprette fem nye ordninger med lokale og frivillige førstehjælpere. Dermed vil regionen nå op på at have i alt 30 førstehjælpsordninger. En forudsætning for oprettelse af de nye ordninger er dog, at regionen får del i Sundheds- og Ældreministeriets nye pulje til styrkelse af den præhospitale indsats.