Et bad efterfulgt af sauna efter brandslukning er det mest effektive værktøj til at mindske brandfolks optag af sod. Det viser ny forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hverken brug af en forbedret branddragt eller at gå systematisk i bad efter brandslukningen viser samme effekt som sauna-turen. Forskerne tøver dog med decideret at anbefale saunaen.
Brandfolk udsættes for mange påvirkninger, der kan medvirke til kræft, og brandfolk i Danmark har øget risiko for en række kræftformer. Det viser en ny undersøgelse. For brandfolk, der har arbejdet fuldtid inden for faget i over fem år, var risikoen for modermærkekræft øget med 37 pct. Risikoen for kræft i urinblære, prostata og testikler var også øget, men i mindre grad.
Efter stor interesse i de første uger er indsamlingen af nye underskrifter næsten gået i stå. Det handler om borgerforslaget om, at brandfolk skal kunne blive screenet for kræft hvert halve år, og at brandfolk skal kunne få erstatning for erhvervsbetinget cancer. Der er indsamlet omkring 6.300 underskrifter, men kravet er 50.000 underskrifter, hvis forslaget skal tages op i Folketinget.
På kun en uge har 3.500 danskere skrevet under på et borgerforslag om, at brandfolk skal kunne blive screenet for kræft hvert halve år, samt at brandfolk skal kunne få erstatning for erhvervsbetinget kræft. Christina Veje Damgaard, der står bag forslaget, er da også optimistisk i forhold til, at forslaget vil nå de krævede 50.000 underskrifter, selv om der er lang vej igen.
Brandfolk skal kunne blive screenet for kræft hvert halve år, og brandfolk skal kunne få erstatning for erhvervsbetinget cancer, da de har en markant højere risiko for at få kræft på grund af deres arbejde. Det er hovedelementerne i et nyt borgerforslag, som netop er fremsat. Hvis 50.000 danskere støtter forslaget, vil det skulle behandles i Folketingssalen.
Når frontpersonale i sundhedssektoren får COVID-19 og kan dokumentere, at de har arbejdet med COVID-19-patienter, så antages det, at de har fået COVID-19 gennem deres arbejde. Denne formodningsregel er resultatet af en politisk beslutning, og det samme system burde gælde for brandfolk, der får konstateret kræft. Det mener Brandfolkenes Cancerforening.
Ny forskning har vist, at der nu er tilstrækkelig evidens for, at i hvert fald to kræftformer kan være udløst af arbejdet som brandmand. Samtidig viser forskningen, at der er yderligere fem kræftformer, hvor der er evidens – om end begrænset – for en sammenhæng mellem kræft og jobbet som brandmand. Fagforeningen FOA vil på baggrund af forskningen insistere på, at gamle sager om kræft blandt brandfolk genoptages til fornyet vurdering.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har kendskab til en række undersøgelser, der konkluderer, at brandfolk kan have en let øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde. Det oplyser forskningscenteret, efter at der er rejst spørgsmål om, hvorvidt der er evidens for, at brandfolk har øget risiko for visse kræftformer på baggrund af deres arbejde.
I 2018 blev der indgået en politisk aftale om at forbedre brandfolks arbejdsmiljø. Med aftalen skete der en styrkelse af indsatserne indenfor tilsyn, kommunikation, vejledning og forskning. Regeringen har nu meddelt Folketinget, at de anser aftalen for at være fuldt udmøntet. Der udstår dog at få resultaterne af et forskningsprojekt, som først afsluttes om to år.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo