Brandvæsen

To af beredskabets skoler truet af nedlæggelse

Beredskabets to skoler ved København skal nedlægges og uddannelsen af indsatsledere samles i Sønderjylland. Samtidig skal forsvaret og Hjemmeværnet overtage lederuddannelserne i det civile redningsberedskab. Det fremgår ifølge Berlingske Tidende af regeringens udspil til nyt fire-årigt beredskabsforlig. Hvis regeringens udspil bliver en realitet, så bliver skolechef Bjarne Kjems’ job nedlagt – kort tid efter, at forsvarsministeren blev kritiseret af ombudsmanden for at have givet Bjarne Kjems en næse for kritik af regeringens beredskabspolitik.

Brandvæsen

Statstilskud til branduddannelse er i strid med loven

Det er ikke forenelig med de intentioner, der ligger til grund for statens tilskud til uddannelse af frivillige i kommunerne, hvis Hørsholm Kommune giver kommende brandfolk proforma-status af frivillige og dermed opnår statstilskud til deres brandmandsuddannelse. Det skriver forsvarsminister Søren Gade i et svar til Folketingets Kommunaludvalg, der har taget sagen op.

Brandvæsen

Uheldige omstændigheder bag eksplosion på brandskole

En foreløbig undersøgelse tyder på, at det var et sammenfald af flere uheldige omstændigheder, der var årsag til den eksplosion, som sendte fem kursister og to instruktører på skadestuen med forbrændinger efter en øvelse på Survival Training Center Esbjerg, tidligere Esbjerg Brandskole. Øvelsen, der skulle illustrere for kursisterne, hvordan røg udvikler sig, foregik i en container, der var åben i begge ender og havde åbne døre og vinduer. Her tændte instruktøren ild i et oliekar, hvorefter ilden skulle antænde træulden, der lå ovenpå.