Danmark har nu 61.540 aktive hjerteløbere, og i første halvår 2026 var hjerteløbernes responstid på landsplan 3 minutter og 30 sekunder. Et nyt dansk studie viser samtidig en sammenhæng mellem antallet af tilgængelige hjerteløbere og responstiden: Jo flere hjerteløbere, desto hurtigere når den første frem til personen med hjertestop.
Tilslutningen til Hjerteløberordningen har nået et nyt rekordniveau. I dag er der 61.540 aktive hjerteløbere i Danmark, svarende til 1.020 pr. 100.000 indbyggere.
Samtidig viser et nyt dansk studie fra Region Hovedstadens Akutberedskab, at antallet af tilgængelige hjerteløbere har betydning for, hvor hurtigt hjælpen når frem, når ordningen aktiveres ved et formodet hjertestop.
Studiet har undersøgt sammenhængen mellem antallet af hjerteløbere og deres responstid. Konklusionen er, at en højere dækning af hjerteløbere er forbundet med kortere tid fra aktiveringen af ordningen, til den første hjerteløber ankommer.
”Det er rigtig glædeligt, at tilslutningen til Hjerteløberordningen fortsætter med at vokse. For vores nye studie viser, at jo bedre dækning vi har, desto hurtigere kommer hjerteløberne frem og kan assistere med hjertelungeredning og give stød med en hjertestarter – og det er hele ideen med ordningen”, siger Victor Kjærulf, der er læge og forsker i Region Hovedstadens Akutberedskab.
Under fem minutter ved næsten halvdelen af alarmerne
Forskerne har blandt andet beregnet sammenhængen mellem tætheden af hjerteløbere og sandsynligheden for en hurtig indsats.
Ved en dækning på 800 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere når den første hjerteløber frem på under fem minutter ved næsten halvdelen af de aktiveringer, som indgår i undersøgelsen.
På landsplan er dækningen allerede højere. De 61.540 aktive hjerteløbere svarer til 1.020 pr. 100.000 indbyggere.
Region Midtjylland har den højeste dækning med 1.158 aktive hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. Herefter følger Region Hovedstaden med 1.060 og Region Nordjylland med 955.
Region Sjælland har 936 aktive hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere, mens Region Syddanmark har den laveste dækning med 895.
3 minutter og 30 sekunder på landsplan
En ny status for Hjerteløberordningen viser samtidig, hvor hurtigt hjerteløberne når frem.
I første halvår 2026 var responstiden på landsplan 3 minutter og 30 sekunder. Tiden måles fra Hjerteløberordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer på adressen.
På landsplan og regionalt er responstiden beregnet som gennemsnittet af de kommunale medianresponstider.
Der er betydelige geografiske forskelle. Frederiksberg havde landets hurtigste medianresponstid på 1 minut og 30 sekunder.
Blandt de øvrige regioners hurtigste kommuner var Solrød hurtigst i Region Sjælland med 1 minut og 33 sekunder. På Fanø var medianen 2 minutter og 9 sekunder, mens den i Odder var 2 minutter og 10 sekunder. Frederikshavn havde med 2 minutter og 48 sekunder den hurtigste medianresponstid i Region Nordjylland.
Over 16.000 hjerteløbere i Midtjylland
Region Hovedstaden har med 20.684 personer det største absolutte antal aktive hjerteløbere. Region Midtjylland har 16.027, mens der er 11.132 i Region Syddanmark.
Region Sjælland har 8.034 aktive hjerteløbere, og i Region Nordjylland er der 5.663.
Dækningen afhænger imidlertid ikke alene af det samlede antal, men også af befolkningstallet. Derfor ligger Region Midtjylland øverst, når antallet opgøres pr. 100.000 indbyggere.
I Region Midtjylland har mindst to hjerteløbere accepteret alarmen ved samtlige aktiveringer af ordningen. Det samme gælder i Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Tidligere studie har sået tvivl om effekten på overlevelsen
Det nye studie undersøger, hvor hurtigt hjerteløberne når frem, men tidligere dansk forskning har rejst spørgsmål om, hvor stor betydning selve hjerteløberordningen har for overlevelsen efter hjertestop.
Et landsdækkende dansk studie omfattede 29.445 hjertestop uden for hospital i perioden 2018-2023. Forskerne analyserede 21.413 tilfælde og sammenlignede blandt andet hjertestop, hvor almindelige borgere allerede var i gang med genoplivning, hjertestop, hvor en alarmeret hjerteløber nåede frem først, og tilfælde, hvor ambulancen kom først.
Undersøgelsen viste, at patienter, hvor borgere på stedet allerede var i gang med hjertelungeredning, havde mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at være i live efter både 30 dage og et år sammenlignet med tilfælde, hvor ambulancen nåede frem først.
Derimod fandt forskerne ikke en statistisk sikker forskel i overlevelsen mellem de tilfælde, hvor en hjerteløber nåede frem først, og dem, hvor ambulancen gjorde det.
Resultaterne betyder ikke nødvendigvis, at hjerteløberne ikke har en effekt. Men undersøgelsen kunne ikke påvise den samme tydelige overlevelsesgevinst for de alarmerede hjerteløbere som for de borgere, der allerede befandt sig ved personen med hjertestop og straks kunne begynde genoplivning.
Har været landsdækkende siden 2020
Hjerteløberordningen blev lanceret den 1. september 2017 og blev landsdækkende den 1. maj 2020. Dermed blev den ifølge TrygFonden verdens første landsdækkende såkaldte ”community first responder”-ordning.
Hjerteløberne alarmeres ved formodede hjertestop og kan blandt andet blive sendt efter en hjertestarter eller direkte til personen med hjertestop for at påbegynde genoplivning.
