Brandvæsen

Hovedstadens Beredskab fik underskud på 10 mio. kr.

Økonomien udviklede sig negativt for det fælleskommunale Hovedstadens Beredskab i 2021. Selv om de samlede indtægter steg, så steg udgifterne – især til løn – endnu mere, og derfor fik beredskabet et underskud på godt 10 mio. kr. Årsagen var blandt andet ekstravagter på grund af udfordringer med vagtbesættelser samt indførelse af en bonusordning på ambulanceområdet.

Brandvæsen

Sender indkøb af 12 drejestiger i nyt udbud

Hovedstadens Beredskab og Nordjyllands Beredskab har valgt at sende en stor rammeaftale, der omfatter indkøb af op til 12 drejestiger, i et nyt udbud. Udover chassis og stigeopbygning omfatter rammeaftalen også tilkøb af reservedele til de drejestiger, der anskaffes på rammeaftalen. Værdien anslås til 70 mio. kr. – eller 20 mio. kr. mere end ved første udbud.

Præhospital

Debat: Region Hovedstaden høster, som de sår

Det var bundhamrende naivt, hvis Region Hovedstaden troede, at man kunne fravælge Hovedstadens Beredskab som ambulanceoperatør uden risiko for, at personalet ville flygte til virksomheder med en fremtid. Det skriver tidligere regionsrådsmedlem Torben Kjær i dette indlæg, hvor han også fortæller, at regionen afviste et ønske fra Hovedstadens Beredskab om at blive fritstillet fra den nuværende kontrakt.

Præhospital

Debat: Region Hovedstaden har selv problemer med at levere beredskaber

Formanden for sundhedsudvalget i Region Hovedstaden har kritiseret Hovedstadens Beredskab for ikke at stille med det antal ambulancer, som beredskabet er forpligtet til. Men regionen burde se indad: Problemerne skyldes, at redderne ikke vil arbejde i Region Hovedstaden, og så har regionen i øvrigt selv problemer med at levere deres egne beredskaber. Det skriver Hovedstadens Beredskabs fællestillidsmand i dette debatindlæg.

Præhospital

Debat: Ambulancefolk har advaret Region Hovedstaden siden 2015

To chefer har de seneste uger indgået fratrædelsesaftaler med Region Hovedstadens Akutberedskab. Men problemerne startede længe før de to chefer overhovedet blev ansat, og allerede i 2015 blev regionen advaret. Nu er konsekvensen så, at kun 26 reddere vil arbejde for regionen. Det skriver Søren Klitmøller og Tim Poulsen fra KbaK, der er arbejdspladsklub for bl.a. ambulancefolkene i Hovedstadens Beredskab, i dette debatindlæg.