Kommunernes organisation, KL, ærgrer sig over, at der ikke i forsvarsforliget er afsat midler til de kommunale beredskaber. Men samtidig fremhæver organisationen, at det er fornuftigt med den bebudede analyse af, om værnepligtige kan støtte kommunale beredskaber, ligesom KL håber, at indkøb af nyt statsligt materiel koordineres med de kommunale beredskaber.
Overenskomstforhandlingerne på det offentlige område er gået i gang, og parterne har i første omgang udvekslet deres krav til forhandlingerne. På beredskabsområdet er der lagt op til konfrontation mellem arbejdsgiverne – repræsenteret ved KL – og FOA. KL stiller nemlig krav om, at de kommunale brandfolk både skal have flere døgnvagter og kunne løse flere opgaver i vagttiden.
Onsdag gik forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig i gang, og regeringen lægger op til, at forsvarsforliget også skal omfatte beredskabet. Det er dog kun det statslige beredskab, som regeringen vil styrke, men kommunerne mener, at det kommunale beredskab skal tilføres 100 mio. kr. om året – samt et engangsbeløb på 170 mio. kr. til bl.a. materiel. Samtidig ønsker kommunerne at få værnepligtige på de lokale brandstationer.
Det var kommunerne – og dermed beredskaberne – selv, som mente, at der kunne effektiviseres på beredskaberne. Derfor er det også kommunerne, som må tage initiativ til nye forhandlinger, hvis besparelserne skal annulleres. Sådan lyder meldingen fra Socialdemokraterne, og heller ikke hos Dansk Folkeparti er der opbakning til, at staten skal tage initiativ til at annullere besparelserne.
Efter den politiske aftale om at reducere besparelserne på det statslige beredskab bør regeringen benytte lejligheden til at fjerne sparekravene til de kommunale beredskaber. Det mener KL, som anfører, at de nuværende udfordringer for beredskabet ikke kunne forudses, da KL selv indgik aftalen om at spare 175 mio. kr. på brandslukningen i kommunerne.
Et nyt lovforslag fra Forsvarsministeriet vil indebære, at der sker en indskrænkning af de kommunale beredskabers råderum til fordel for mere central og ensrettet styring. Det mener KL, som især er utilfreds med, at regeringen vil give Beredskabsstyrelsen mulighed for at disponere over de kommunale beredskaber og vil indføre regler om fri disponering.
Regeringen har besluttet, at det statslige beredskab skal friholdes for en ellers vedtaget besparelse på 125 mio. kr. Årsagen er ifølge forsvarsministeren især den aktuelle flygtningesituation, oversvømmelser og terrortruslen. Men det er også udfordringer, som påvirker de kommunale beredskaber – og derfor vil KL nu have regeringen til også at opgive sparekravene til kommunerne.
Selv om regeringen har besluttet, at der ikke skal nedlægges statslige beredskabscentre, er der stadig grundlag for, at de nye kommunale beredskabsenheder bliver bæredygtige og får skabt tværkommunal synergi. Det mener KL, som har noteret sig den nye udmelding fra regeringen – og til gengæld nu forventer, at der bliver sat fuld fart på det lovgivningsarbejde, som skal fjerne barriererne for beredskabsenhederne.
Hvis Folketinget fredag vedtager et forslag om at annullere besparelserne på det statslige beredskab, så bortfalder forudsætningerne for regeringens aftale med KL om den nye kommunale beredskabsstruktur samtidig, advarer KL. Konsekvensen vil nemlig være, at kommunerne ikke som planlagt kan få lov til at overtage en række opgaver fra Beredskabsstyrelsen.
Det er meget beklageligt, at det endnu ikke er afklaret, hvordan det statslige beredskab skal se ud i fremtiden. Sådan lyder det fra KL, som mener, at den manglende afklaring gør det vanskeligere at få etableret de nye beredskabsenheder. Kommunerne ved nemlig endnu ikke, hvilke statslige opgaver, som beredskabsenhederne skal overtage.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo