KL

I disse uger finder flere og flere kommuner sammen i nye beredskabsenheder. Men en række af disse samarbejder skal måske tages op til fornyet overvejelse, for kommunerne ser ud til at være i gang med at oprette 3-4 beredskaber flere end den grænse, som regeringen har fastsat. KL vil derfor have kommunerne til at genoverveje deres samarbejdsplaner.

Hvert år koster de danske brandvæsener ca. 1,3 mia. kr. i drift, hvortil kommer investeringer på 50-100 mio. kr. Dermed er det store summer, som skal flyttes rundt, når de nuværende 87 beredskaber i den kommende tid skal reduceres til 20. KL har netop udsendt en vejledning, der beskriver, hvordan økonomi og opgaveportefølje kan håndteres i de nye beredskaber.

Kommunerne i hele landet er netop nu godt i gang med at løse opgaven med at nedbringe antallet af kommunale beredskabsenheder fra 86 til maksimalt 20. Det sker, fordi Folketingets partier har ønsket en mere effektiv opgaveløsning på beredskabsområdet. KL har netop udsendt en pakke med informationsmateriale, der skal støtte op om kommunernes processer.

Det fyger med flere faktuelle fejl i debatten om den fremtidige struktur på beredskabsområdet. Det siger Jørn Pedersen, der er formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg. Han understreger, at der ikke er lavet nogen aftale mellem staten og KL om, at de kommunale beredskaber skal overtage bestemte opgaver fra det statslige beredskab.

KL glæder sig over, at Redningsberedskabets Strukturudvalg nu er færdig med sin rapport med anbefalinger for fremtidens beredskab. Ifølge KL indeholder rapporten en række gode forslag til principper og anbefalinger, og nu venter en vigtig opgave i kommunerne med at samle sig i de nye og større enheder.

I drøftelserne om det fremtidige beredskab ønskede staten en model med 12 brandvæsener svarende til de nuværende politikredse, men forhandlingerne endte med en model, hvor kommunerne selv skal finde sammen i 20 fælleskommunale brandvæsener. Og det er en sejr for kommunerne, skriver KL i et brev til borgmestrene.