Det er uvist, om en ambulance kunne have reddet en 17-årig meningitispatient, men den tvivl ville Region Hovedstadens 1813-akuttelefon gerne have været foruden – og regionen beklager dybt. Ifølge regionen burde der være blevet sendt en akutlægebil og en ambulance til den 17-årige, men der blev foretaget et fejlskøn, og forældrene blev bedt om at køre på hospitalet med drengen, hvor han senere døde.
Et forkert monteret kabel på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral i Ballerup førte til, at der i ni måneder ikke blev optaget kommunikation mellem vagtcentralen og ambulancerne. Ifølge nye oplysninger fra regionen blev kablet således sat i et forkert stik, og det førte blandt andet til, at radiotrafikken i en meget omtalt sag, hvor en 3-årig dreng døde, aldrig blev optaget.
Når akutlægebilen på Bornholm rykker ud, så er den i dagtimerne bemandet med en læge og en paramediciner, mens den resten af døgnet bemandes med en paramediciner. Men det er dyrt for Region Hovedstaden at få læger til Bornholm: En dagvagt på hverdage koster regionen op til 13.500 kr., der dog også inkluderer flyudgifter.
Sidste år døde en 3-årig dreng på Bornholm efter et alvorligt astmaanfald. Dødsfaldet vakte stor opmærksomhed, da det skete på et tidspunkt, hvor den bornholmske akutlægebil ikke var bemandet – og drengens liv kunne muligvis have været reddet, hvis akutlægebilen var kommet til assistance. Samtidig er en central lydfil med radiokommunikationen i sagen forsvundet. Ifølge en ny redegørelse fra regionen skyldes det en teknisk fejl.
Den nye akuttelefon 1813 i Region Hovedstaden har medført, at antallet af ambulancekørsler er steget med ca. 20.000 om året – og dermed er det tvivlsomt, om region har opnået en besparelse ved den nye ordning. Det mener det praktiserende læger, som i et nyt notat kæder det stigende antal ambulancekørsler sammen med, at 1813-opkald ikke længere besvares af læger.
To nu tidligere medarbejdere på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral har accepteret et bødeforlæg fra Københavns Politi. Politiet havde tiltalt en paramediciner og en sygeplejerske for ”grov forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens udførelse” i forbindelse med et 112-opkald, hvor de undlod at sende hjælp, og begge har ved betalingen af bøden erkendt sig skyldige i at have overtrådt straffeloven.
Først den 14. oktober 2016 fik Region Hovedstaden endeligt svar fra Sundheds- og Ældreministeriet om bevilling af nye puljemidler til den bornholmske akutbil. Akutbilen havde på det tidspunkt holdt i garagen i næsten tre måneder, fordi de hidtidige puljemidler var opbrugt. Ifølge en ny redegørelse fra regionen gjorde sagsbehandlingstiden og uenighed med ministeriet om finansieringen, at det ikke var muligt at genaktivere akutbilen før 1. november 2016. Samtidig beklager regionen, at en medarbejders advarsler i sagen først blev besvaret efter to måneder.
Når Bornholms akutlægebil atter kommer på gaden fra 1. november 2016, så vil den formentlig kun kunne bemandes med læger i dagtimerne. Hidtil har lokale sygeplejersker dækker vagterne resten af døgnet, men fremover vil Region Hovedstaden anvende paramedicinere. Det får sygeplejerskerne til at advare – og ambulanceredderne til at affærdige advarslen.
Siden den 31. juli 2016 har den bornholmske akutlægebil holdt i garagen, efter at den midlertidige bevilling udløb. Der er bevilget penge til en videreførelse af akutlægebilen, men først fra 1. november 2016. I weekenden kom den manglende akutlægebil muligvis til at koste en 3-årig dreng livet, da han blev ramt af et alvorligt astmaanfald. Region Hovedstaden bekræfter, at drengen ikke fik tidsnok lægelig behandling, fordi man ikke kunne sende en akutlæge.
Region Hovedstadens sundhedsberedskab har i dag ikke det udstyr, som er nødvendigt, hvis København rammes af et alvorligt terrorangreb som f.eks. de angreb, som Europa har set det seneste år. Derfor skal sundhedsberedskabet nu opgraderes, så man kan håndtere kritiske situationer med mange tilskadekomne. Konkret vil regionen bruge 6,4 mio. kr. på en mobil behandlingsplads.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo