
Ingen undersøgelse af sammenhæng mellem PFOS og sygdom hos brandfolk
Der kommer ingen undersøgelse af en eventuel sammenhæng mellem det skadelige stof PFOS – som tidligere fandtes i brandslukningsskum – og sygdom hos brandfolk. Og brandfolk vil heller ikke få tilbudt en blodprøve, som kan vise, om de har PFOS i blodet – medmindre de selv vælger at opsøge egen læge. Det fastslår beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).