
Regionsrådsformand retter hård kritik mod akutberedskab
Ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab har været bekendt med de store udfordringer med mistede 112-opkald, men alligevel orienterede ledelsen ikke regionspolitikerne. Og det er kritisabelt, slog regionsrådsformand Lars Gaardhøj og et enigt forretningsudvalg i dag fast. Politikerne har besluttet, at der nu iværksættes en tilbundsgående undersøgelse af sagen.