Brandvæsen

Beredskab Fyns direktør fratræder

En enig beredskabskommission for Beredskab Fyn har besluttet at skille sig af med beredskabsdirektør Mogens Bjerregaard. Ifølge kommissionens formand er der ”behov for nye kræfter på direktørposten”. Mogens Bjerregaard har stået i spidsen for Beredskab Fyn siden det fælleskommunale beredskabs oprettelse, og før det var han beredskabschef i Odense Kommune.

Præhospital

16 pct. af redderne har været testet positive for COVID-19

I alt 16 pct. af landets reddere er blevet testet positive for COVID-19 under pandemien. Det viser en medlemsundersøgelse fra Reddernes Udviklingssekretariat. Andelen af smittede er størst blandt de reddere, der kører liggende sygetransport, hvor 20 pct. er testet positive, mens 17 pct. af redderne i ambulancetjenesten og i brandberedskabet har fået det positive testresultat.

Præhospital

Region vil kautionere for ambulanceoperatørers leasingaftaler

Ambulanceoperatørerne i Region Hovedstaden vil fremover kunne få hjælp fra regionen, som tilbyder at kautionere for leasingforpligtelserne, når der skal indkøbes nye ambulancer. Regionen vil stille kaution for op til 80 pct. af ambulancernes værdi. Til gengæld vil regionen fremover også være berettiget til at overtage ambulancerne, hvis aftalen ophører.

Brandvæsen

Kommunale deltidsbrandfolk stemmer ja til overenskomst

De kommunale deltidsbrandfolk, der er organiseret i Landsklubben for Deltidsbrandfolk, har stemt ja til en ny overenskomst med KL. Der var tale om et ganske solidt ja fra 76 pct. af deltagerne i afstemningen. I absolutte tal er opbakningen til den nye overenskomst dog væsentligt mindre. Kun 96 af de 1.609 stemmeberettigede stemte således ja.