
Kommune: Beredskabet havde kun fokus på at overholde servicemål – ikke reelle responstider
I Favrskov Kommune er der stigende kritik af det fælleskommunale Beredskab & Sikkerhed i sagen om den mulige lukning af brandstationen i Hinnerup. Ifølge kommunen har beredskabsdirektøren således haft fokus på overholdelsen af servicemålet om en responstid på 10 minutter i hele slukningsområdet samt de økonomiske argumenter. Men de underliggende responstider er slet ikke blevet vurderet.