
Østjyllands Brandvæsen vil indføre ny struktur med en operationschef
Østjyllands Brandvæsen vil styrke den operative ledelse ved at indføre en døgndækkende funktion som operationschef. Baggrunden er, at evalueringer fra flere større hændelser har vist, at der mangler en leder, som er forankret på brandvæsenets vagtcentral. Operationschefen skal give robusthed og udholdenhed under større og længerevarende indsatser samt ved flere samtidige hændelser.