
Beredskaber til bekæmpelse af brand om bord på skibe er nu sendt i udbud
Beredskabsstyrelsen har iværksat et udbud af landets to beredskaber til bekæmpelse af brand om bord i skibe til søs. Det ene beredskab skal være hjemmehørende vest for Storebælt, det andet øst for Storebælt. Transporten af det særlige brandberedskab til og fra et brændende skib forestås af Forsvaret og koordineres af Forsvarets Operationscenter (JOC).