Frygter at ny spareplan går ud over sikkerheden
Fra maj skal brandfolkene i Roskilde varetage serviceopgaver, samtidig med, at de indgår i det akutte udrykningsberedskab. Og det vil ifølge brandfolkene ikke kunne hænge sammen. Tværtimod vil det gå ud over sikkerheden for borgerne. Ifølge beredskabsdirektøren er der imidlertid ingen vej uden om besparelserne – og beredskabet vil kunne dækkes fra nabostationer.