Præhospital

Region vil have staten til fortsat at betale for akutlægebil

Hvis det står til Region Nordjylland, så skal staten fortsat betale størstedelen af regningen for akutlægebilen i Hjørring. Akutlægebilen koster ca. 12 mio. kr. om året, og langt størstedelen betales i dag af staten. Den statslige finansiering stopper imidlertid om få måneder, men regionen har søgt om et nyt tilskud, der skal sikre driften frem til 2018.

Præhospital

Visitation af 112-opkald giver de fleste klager

Når borgerne i Region Midtjylland klager over den præhospitale hjælp, så er det oftest visitationen af 112-opkald og den generelle kommunikation med AMK-vagtcentralen, som der klages over. Set i forhold til de store antal patienter, som får præhospital hjælp, ligger det samlede antal klager dog meget lavt.

Brandvæsen

Beredskab Fyn fraråder oprettelse af ny brandskole

Ærø Kommune bør opgive planerne om at etablere en brandskole i Marstal. Det mener Beredskab Fyn, som er blevet bedt om at vurdere, om en brandskole i tilknytning til Marstal Navigationsskole vil være en god ide. Ifølge Beredskab Fyn vil brandskolen blive meget dyr, men beredskabet – der selv driver en brandskole – beskyldes for at pleje egne interesser.

Præhospital

Nye sygeplejersker i ambulancerne bliver ansat af region

Når Region Syddanmark fra juli udvider det præhospitale beredskab med fire køretøjer til sygetransport, som bemandes af sygeplejersker, så bliver sygeplejerskerne ikke ansat hos BIOS og Responce. I stedet skal de på samme måde som ambulancelægerne ansættes hos regionen. Ved en kreativ manøvre sikrer regionen desuden, at der ikke kommer nogen ambulancereddere på køretøjerne.

Google Maps
Brandvæsen

Restrukturering hos Falck koster to direktører jobbet

Som en direkte konsekvens af den globale oliekrise gennemfører Falck nu en omfattende restrukturering af det kriseramte forretningsområde Safety Services. Forretningsområdet varetager bl.a. uddannelse af offshore-medarbejdere, men olie- og gasbranchens kollaps gør ondt – og det koster nu forretningsområdets to øverste direktører jobbet.

Præhospital

Region Syddanmark nedlægger fire akutbiler – og opretter 13 paramedicinerambulancer

Udsigten til en nettobesparelse på 6 mio. kr. om året får nu Region Syddanmark til at nedlægge de paramedicinerbemandede akutbiler i Faaborg, Grindsted, Skærbæk og Haderslev. I stedet skal eksisterende ambulancer i de fire byer opgraderes til paramedicinerambulancer. Herudover vil regionen investere i yderligere ni paramedicinerambulancer – men måske først om fem år.

Præhospital

Borgerne i Region Midtjylland får hurtigere ambulancehjælp

Mens flere andre regioner kæmper med stigende responstider for ambulancerne, så går det den modsatte vej i Region Midtjylland. Her blev responstiderne således forbedret i 2015, og på alle kørselsformer leveres der i dag hurtigere hjælp end servicemålene kræver. Der er blandt andet en øget brug af forkantsdisponering, som giver hurtigere ambulancer.