Præhospital

Kommune og region er blevet enige om forløb i ambulancesag

Der gik 2½ time, inden ambulancen var fremme hos en ældre kvinde, der den 10. september 2015 skulle transporteres til sygehuset. Det er en time længere end servicemålet, erkender Region Syddanmark. Men ifølge en fælles undersøgelse fra regionen og den lokale kommune er det ikke korrekt, når vidner påstod, at der gik langt over tre timer, inden ambulancen var fremme.

Brandvæsen

Hård kritik af Beredskabsforbundet for konsulentansættelse af ulønnet chef

Det ligner en omgåelse. Sådan lyder vurderingen fra formanden for statsrevisorerne, efter at Rigsrevisionen har kritiseret, at Beredskabsforbundet i 2014 hyrede forbundets daværende præsident, Tom Behnke, til at udføre konsulentarbejde for 50.000 kr. Præsidenten er ellers ulønnet, og hverken en kontrakt eller fakturaer viser, hvilke ydelser, som Tom Behnke leverede.

Præhospital

BIOS manglede seks ambulancer og tre akutbiler

Akutberedskabet i Region Syddanmark var særdeles presset den 1.oktober 2015. Ambulanceoperatøren BIOS kunne nemlig ikke bemande seks ambulancer og tre akutbiler, og dermed manglede 10 pct. af ambulancerne i regionen. Regionen – der først blev informeret om problemet samme morgen – betegner det som ”ganske utilfredsstillende og uforståeligt”.

Brandvæsen

Brandstationen i Slangerup ser ud til at blive nedlagt

Endnu en brandstation er på vej til at blive nedlagt som led i beredskabets strukturreform. Denne gang er det brandstationen i Slangerup, der ser ud til at blive sparet væk som Frederikssund Kommunes bidrag til de effektiviseringer, som skal ske i det fælles beredskab for Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Furesø og Egedal kommuner.

Brandvæsen

Dino og Hector er dansk politis første brandhunde

Siden februar har Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center brugt to såkaldte brandhunde i efterforskningen af mistænkelige brande. De er trænet i at snuse sig frem til brandbare væsker på et brandsted og de første af sin art i Danmark. Brandhundene og deres førere hører til hos Rigspolitiets Nationale Kriminaltekniske Center Vest i Fredericia, hvorfra de dækker hele landet.