
HOD: Strukturudvalgets rapport mangler struktur og substans
Den længe ventede rapport fra Redningsberedskabets Strukturudvalg mangler struktur og substans. Sådan lyder vurderingen fra HOD, der organiserer en række af Beredskabsstyrelsens medarbejdere. Ifølge HOD’s formand, Niels Tønning, har strukturudvalget ikke formået at levere det forventede resultat i form af et bud på en fremtidig reform af beredskabsområdet.