Nyhedsoversigt
Kommune tvinges til at sælge brandkøretøjer
Som en af de efterhånden få kommuner i landet har Ringsted Kommune hidtil valgt at købe sine brandkøretøjer frem for at lease dem. Men det giver et problem i forhold til det kommende Midt- og Sydsjællands Brand og Redning, som Ringsted Kommune kommer til at indgå i. De øvrige kommuner har nemlig leaset deres køretøjer, og derfor tvinges Ringsted nu til at sælge køretøjerne.
Akutlægebiler og ambulancernes responstider i farezonen i Region Hovedstaden
Skal ambulancerne i Region Hovedstaden have længere responstider? Skal der være færre akutlægebiler? Skal patienterne vente længere på liggende sygetransporter? Det er blandt de ideer, som politikerne i regionen skal drøfte, når der i den kommende tid skal findes besparelser på 225 mio. kr.
Indfører automatisk tildeling af skadestedssæt
Til sommer bliver der indført automatisk tildeling af skadestedssæt i SINE-netværket. Løsningen erstatter delvist den manuelle proces, der i dag anvendes på politiets vagtcentraler i forbindelse med tildeling af skadestedssæt til indsatser, hvor to eller flere beredskaber er indsat. Den automatiske tildeling giver også mulighed for at vurdere, om der er behov for flere skadestedssæt.
Brandvæsen vil levere trykluftsflasker til hele Sjælland
Fremover vil brandvæsener på hele Sjælland ved større brande kunne rekvirere fyldte trykluftsflasker fra Lyngby-Taarbæk Brandvæsen. Som led i et nyt samarbejde mellem Lyngby-Taarbæk Brandvæsen og Falck tilbyder brandvæsenet vederlagsfri assistance med en trailer med 28 fyldte trykluftsflasker, der afsendes øjeblikkeligt ved alarmering.
FOA: Uacceptabelt at presse redderes tillidsfolk til tavshed
Det er komplet uacceptabelt, at arbejdsgivere inden for det præhospitale beredskab tilsyneladende har forsøgt at give tillidsfolk mundkurv på i en sag om pressede ambulancereddere. Sådan lyder det fra FOA, der reagerer skarpt på oplysninger om, at tillidsfolk i Region Hovedstaden er blevet presset til ikke at udtale sig om et stærkt forøget arbejdspres.
Ekspert: Spild af penge at have katastrofeberedskab på standby
Flere politikere vil rulle besparelserne på beredskabet tilbage efter advarsler om, at Danmark er på vej til at blive dårligere rustet ved et terrorangreb. Men man skal passe på med at overforsikre sig mod de helt store katastrofer, påpeger ekspert. Danmark kommer nemlig aldrig til at være gearet til at håndtere de allerstørste katastrofer alene.
Region Syddanmark gør klar til hjemtagning af AMK-vagtcentral
I dag varetager Falck den tekniske disponering på Region Syddanmarks AMK-vagtcentral i Odense, men fra 1. september 2015 hjemtager regionen opgaven. Det indebærer, at AMK-vagtcentralen skal ansætte 20 nye medarbejdere, hvoraf størstedelen dog kommer fra Falck, ligesom vagtcentralen skal have sin egen chef og flere lægekonsulenter.
Tæt på fælles sydsjællandsk beredskab
Alt tyder på, at Ringsted, Næstved, Faxe og Vordingborg fra 1. april 2015 får et fælles beredskab. Dermed bliver de fire kommuner blandt de første, der får etableret en af de nye beredskabsenheder. Før sammenlægningen bliver en realitet, skal byrådene i de respektive kommuner dog sige ja til det strukturforslag, som en politisk arbejdsgruppe har lagt frem.
Hjælperøgdykker viste vej
I januar blev en af de fire kulsiloer på Amagerværket i København hærget af en større brand. Værket har sine egne hjælperøgdykkere, som er uddannet af Københavns Brandvæsen, og ved branden i januar var en af disse hjælperøgdykkere en stor hjælp for brandvæsenet. Hjælperøgdykkeren kunne nemlig under vanskelige forhold vise brandvæsenet hen til en luge, der kunne anvendes til slukningen.