Akutlægebiler og ambulancernes responstider i farezonen i Region Hovedstaden

Arkivfoto: Thomas Voss

Skal ambulancerne i Region Hovedstaden have længere responstider? Skal der være færre akutlægebiler? Skal patienterne vente længere på liggende sygetransporter? Det er blandt de ideer, som politikerne i regionen skal drøfte, når der i den kommende tid skal findes besparelser på 225 mio. kr.

Allerede i år er der behov for at finde besparelser på 75 mio. kr. på Region Hovedstadens budget. Det skyldes et fejlskøn ved økonomiforhandlingerne med staten i juni 2014 om udviklingen i udgifterne til sygesikringsmedicin samt en ekstraomkostning, der følger af Sundhedsministeriets fejlberegning af takster. I 2016 stiger sparekravet til 225 mio. kr.

Besparelserne skal drøftes i løbet af foråret, hvorefter der skal tages politisk stilling først på sommeren. Og til brug for forårets drøftelser har embedsmændene i Region Hovedstaden udarbejdet et såkaldt inspirationskatalog, som politikerne kan bruge til at overveje, om der skal reduceres på serviceniveauerne på udvalgte områder.

Embedsmændene understreger, at der ikke er tale om konkrete spareforslag, men om et oplæg til en åben og politisk diskussion. Men blandt oplæggets punkter er der flere, som berører det præhospitale beredskab.

Centralt i oplægget er et spørgsmål til politikerne: ”Kan vi reducere antallet af akutlægebiler eller se på responstider for ambulancer?”. Men embedsmændene opfordrer også til, at det drøftes, om der kan ske en ændring af serviceniveau for liggende patienttransport. ”Dette kan indebære at tidsrummet, hvori patienter skal vente på transport til og fra behandling, udvides”, konstateres det.

Endnu et emne, der er på bordet, er en opstramning af reglerne for siddende patienttransport, herunder analyse af taxakørsel. Her noterer embedsmændene dog, at det også kan involvere administrationens og politikernes egen brug af taxakørsel.

Annonce