
Aalborg får ny landingsplads til akutlægehelikoptere
Akutlægehelikoptere og redningshelikoptere, der ankommer med patienter til Aalborg Universitetshospital, vil fremover skulle anvende en ny landingsplads, der etableres på Mølholmvej i Aalborg. Den nuværende landingsplads på Ralvej har nemlig vist sig at være uegnet til Forsvarets redningshelikoptere. Region Nordjylland vil i første omgang betale regningen, selv om man mener, at det burde være en statslig udgift.