
Mangfoldighedspris til Beredskabsstyrelsen Bornholm
Forsvarsminister Nicolai Wammen uddelte mandag for første gang forsvarsministerens mangfoldighedspris. Beredskabsstyrelsen Bornholm modtog prisen for opkvalificeringen af en medarbejder med læsevanskeligheder. Centeret i Allinge har fået opkvalificeret depotmedarbejderen Jess Viborg, der har et læsehandicap, og med opkvalificeringen kan Beredskabsstyrelsen i højere grad nyde godt af hans kvalifikationer, engagement og handlekraft.