
Ny kontrakt: Samsø Redningskorps skal indkøbe to nye ambulancer
Efter Region Midtjyllands ambulanceudbud er det fortsat Samsø Redningskorps, som skal stå for ambulancekørslen på øen. Men beredskabet på Samsø skal som led i den nye kontrakt ændres på flere punkter. Største nyhed er, at der skal indkøbes to nye ambulancer, heraf en XL-ambulance til overvægtige patienter. Desuden skal alle ambulancer udstyres med trappetjenere. Og så skal Samsø Redningskorps fortsat kunne indsætte op til fire ambulancer på øen, hvis behovet opstår.