Uenighed mellem politi og brandvæsen stopper kørselsopgaver
I denne uge er det lokale vognmænd og taxaer, som har varetaget Roskilde Brandvæsens kørsler med ældre og skolebørn. Det skyldes en uenighed mellem Roskilde Brandvæsen og politiet, som blev udløst, da en af brandvæsenets busser blev stoppet under en kontrol. Her fik chaufføren en bøde på 4.000 kr. for ikke at have de nødvendige papirer, men fortolkningen af reglerne på området har vist sig at være vanskelig.