Reddere indgår i søredningsberedskabet med egne både
En gruppe reddere, der tidligere arbejdede på den nu nedlagte Falck-station Århus Nord, har med tilskud fra blandt andet fonde indkøbt to redningsbåde, og redderne er i gang med at uddanne sig til bådførere og få de nødvendige certifikater. Redningsbådene indgår i SOK’s beredskab i Århus-bugten, så de kan tilkaldes, hvis det daglige beredskab mangler ressourcer.