Google Maps
Brandvæsen

Ny SMS-tjeneste varsler borgere ved brand, storm og skybrud

Fremover vil borgerne på Frederiksberg kunne få en SMS fra Frederiksberg Brandvæsen, hvis kommunen rammes af f.eks. en storbrand, storm eller skybrud. Borgerne kan selv tilmelde sig SMS-tjenesten, som både vil blive anvendt ved akutte, livstruende hændelser og ved mindre alvorlige hændelser, blandt andet hvis der er risiko for oversvømmelser. Tjenesten koster kommunen 19 øre pr. afsendt SMS.

Google Maps
Brandvæsen

Tre kommuner overvejer at lægge brandvæsener sammen

Et nyt brandvæsen – som vil blive et af landets største – kan være på vej i Sydøstjylland. Det er kommunerne Fredericia, Kolding og Vejle, som overvejer at gå sammen og etablere et fælles brandvæsen, der dermed vil foregribe overvejelserne i det udvalg, som skal udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede beredskab.

Brandvæsen

Brandslukning, vagtcentralsdrift og SINE-udstyr i udbud i Varde Kommune

Varde Kommune har atter sendt det operative beredskab – herunder brandslukning, redningsarbejde og miljøindsatser – samt vagtcentralsdriften i udbud. Udbuddet er opdelt i tre delområder, hvor delområde 1 omfatter selve beredskabet, delaftale 2 omfatter varetagelse af vagtcentralsdrift, vedligehold og levering af Tetra-pagere samt servicering og vedligehold af SINE-materiel, mens delområde 3 omfatter eftersyn af brandhaner.

Præhospital

Brandvæsen klarede ikke akkreditering: Forsinker Region Sjællands samlede akkreditering

Roskilde Brandvæsen opfylder ikke kvalitetsstandarderne i det præhospitale beredskabs kvalitetsmodel, og da manglerne er væsentlige, er brandvæsenets ambulancetjeneste ikke blevet akkrediteret i første forsøg. I stedet skal der gennemføres en såkaldt resurvey inden for de næste tre måneder. Brandvæsenet har blandt andet haft problemer med opdeling mellem rene og urene områder på stationernes depoter samt med manglende adgang til dokumenter. Problemerne hos Roskilde Brandvæsen forsinker den samlede akkreditering af beredskabet i Region Sjælland, som forudsætter, at ambulanceoperatørerne er akkrediterede, men regionen har også selv mangler i opfyldelsen af kvalitetskravene.

Brandvæsen

Manglende nøgle forsinkede redningsindsats efter flystyrt

Da et mindre privatfly i september styrtede ned tæt ved lufthavnen i Rønne på Bornholm, blev redningsindsatsen forsinket med flere minutter, fordi lufthavnens brandvæsen ikke kunne lokalisere den nøgle til lufthavnens sikkerhedshegn, som brandvæsenets vagthavende leder ellers normalt medbringer. Derfor måtte brandvæsenet køre til nedstyrtningsstedet via landevejen.

Brandvæsen

Brandfolk til møde om natlukning af vagtcentral

Torsdag morgen mødes FOA og tillidsrepræsentanten for Vordingborg Brandvæsens fastansatte brandfolk med brandvæsenets ledelse. Her håber brandfolkene, at de bliver orienteret om køreplanen for en ændring af brandvæsenets struktur, der blandt andet vil indebære, at den nuværende døgnbemandede vagtcentral fremover kun skal være bemandet i tidsrummet kl. 7-16.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Alle politikredse bruger nu SINE-radiodispatches

Onsdag indviede Bornholms Politi officielt politikredsens radiodispatch, som kobler politifolkenes SINE-terminaler sammen med vagtcentralen på politistationen i Rønne. Dermed kan personalet på vagtcentralen nu ikke blot kommunikere med de lokale patruljevogne, men også lytte med på mange samtaler samtidigt, afbryde samtaler, tvangsstyre radioer, logge al kommunikation, sende tekstbeskeder til radioernes display og håndtere nødopkald. Udrulningen af de nye radiodispatches startede i april 2011 – og er med installationen på Bornholm afsluttet.

Præhospital

Ingen helikopterlandingsplads på nyt hospital

Nordsjælland får i 2020 et nyt hospital til 3,9 mia. kr. Hospitalet opføres ved Hillerød og skal dække et område med omkring 300.000 indbyggere. Men selv om akutlægehelikoptere til den tid vil være en fast del af det præhospitale beredskab, så får det nye hospital ikke nogen helikopterlandingsplads. Årsagen er, at Region Hovedstaden ikke mener, at andre hospitaler end Rigshospitalet har behov for at kunne modtage helikoptere – men muligvis skal der senere etableres en backup-landingsplads på Herlev Hospital, der fungerer som alternativ til Rigshospitalets traumecenter.

Foto: Rigspolitiet
Politi

Minister skal i samråd om 112-problemer

Efter indførelsen af sundhedsfaglig visitation af 112-opkaldene må alarmoperatøren på politiets alarmcentral ikke lytte med på 112-opkald, når først opkaldene er viderestillet til regionernes AMK-vagtcentraler. Det er et problem for politiet, fordi politifolkene dermed ikke længere kan foretage en vurdering af, om der reelt er tale om en voldssag, hvor politiet skal rykke ud. For snart et år siden lovede sundhedsministeren, at der snart ville komme en løsning, men der er ikke sket noget, og derfor skal ministeren nu i samråd i Folketinget.