Præhospital

Lægehelikopter var ude af drift ved busulykke

Hørsholm er ikke et område, hvor Region Sjællands og Region Hovedstadens fælles akutlægehelikopter normalt bliver sat ind. Kombinationen af lang afstand til basen i Ringsted og en kort kørevej til Rigshospitalet gør nemlig, at patienterne som regel vil kunne få hurtigere hjælp fra de lokale ambulancer og akutlægebiler end fra lægehelikopteren. Ved den alvorlige busulykke tirsdag ville vagtcentralen imidlertid gerne have helikopteren til stedet, men det viste sig, at den var ude af drift på grund af tekniske problemer – og havde været det hele dagen.

Præhospital

Strid om gamle ambulancer i Skåne

Ledelsen og medarbejderne hos den private ambulanceoperatør Sirius Humanum, der varetager en stor del af Region Skånes ambulancekørsel, er endnu engang blevet stærkt uenige – denne gang om udskiftningen af ældre ambulancer. I forrige uge beordrede sikkerhedsrepræsentanten en ambulance på Malmø-stationen taget ud af beredskabet, fordi han mente, at den efter 400.000 km. på landevejen ikke længere var sikker at køre i, men dagen efter gav Arbejdstilsynet tilladelse til, at ambulancen atter kunne sættes i drift. Personalet mener imidlertid, at Sirius Humanum generelt har for mange gamle ambulancer.

Præhospital

Reddere: Evaluering af lægehelikopterordning rejser nye spørgsmål

En akutlægehelikopter kan indgå som et meningsfuldt supplement til det eksisterende præhospitale beredskab. Det er konklusionen på evalueringen af lægehelikopteren i Ringsted, og den konklusion anerkender 3F, der organiserer størstedelen af de danske ambulancereddere, og Reddernes Udviklingssekretariat. Men de to organisationer mener også, at evalueringen rejser en række spørgsmål.

Autohjælp

Her er de 72 firmaer med udrykningstilladelse i 2012

At firmaer som Falck, Dansk Autohjælp, Samsø Redningskorps og for den sags skyld Billund Lufthavn har udrykningstilladelse kommer næppe bag på nogen. Men faktisk er der i dag 72 danske firmaer, som har tilladelse til at indregistrere deres køretøjer som udrykningskøretøjer, og på listen finder man også mere uventede navne som Gummiværkstedet, Team Helledie, Hammers Autoopretning og Nygaards Turist- og Minibusser.

Præhospital

Læger: Region Sjælland bør starte overvågning af akutbiler nu

Lægeforeningen opfordrer Region Sjælland til med det samme at iværksætte en overvågning af de sundhedsfaglige konsekvenser ved at afskaffe lægebiler. Det sker, efter at regionen har forsikret Sundhedsstyrelsen om, at der er fremdrift i regionens projekt om et evaluere den nye akutbilsordning. Lægeforeningen kritiserede i sidste uge, at Region Sjælland – der er landets eneste uden lægebiler – ikke løbende overvåger, om borgerne kan være trygge ved den model, som regionen har valgt. Sundhedsstyrelsen har også efterfølgende i et brev til Region Sjælland undret sig over, at den løbende sundhedsfaglige overvågning ikke var startet endnu.

Brandvæsen

Brandkadetter giver færre brande

Når udsatte unge får en uddannelse som brandkadetter og bliver tilknyttet brandvæsenet, så kan det tilsyneladende aflæses i udrykningsstatistikken. I Roskilde kan man i hvert fald konstatere, at der har været færre brande i de boligområder, som Roskilde Brandvæsens nye brandkadetter kommer fra, ligesom brandfolkene får mere arbejdsro, når de er på indsats i områderne. På den måde bliver de unge en gevinst for kommunen i stedet for at risikere at ryge ud i kriminalitet.

Præhospital

Sundhedsstyrelsen: Vi har ikke grund til at kritisere Region Sjælland

Sundhedsstyrelsen mener ikke, at Region Sjællands evaluering af det nye præhospitale beredskab er for langsom, og Sundhedsstyrelsen har i det hele taget ingen grund til at kritisere Region Sjællands procedure for evalueringen af det nye setup, hvor der satses på paramedicinere fremfor læger. Det slår Sundhedsstyrelsens direktør fast, efter at en overlæge fra styrelsen ellers har bakket op om kritik fra Lægeforeningen.

Præhospital

Evalueringsrapport giver lunken anbefaling af akutlægehelikoptere

Erfaringerne fra det første år med akutlægehelikopteren i Ringsted er blevet grundigt evalueret i en ny rapport fra Dansk Sundhedsinstitut. Rapporten peger på, at lægehelikopteren har sikret en markant hurtigere behandling for de patienter, der er blevet fløjet til Rigshospitalet, nemlig alvorligt tilskadekomne og patienter med blodprop i hjertet. Især traumepatienterne har gavn af den hurtigere behandling, der har nedsat deres dødelighed markant. For patienter med blodprop i hjernen, der er blevet fløjet til Roskilde Sygehus, har lægehelikopteren imidlertid givet væsentligt længere transporttid, end hvis patienterne var blevet transporteret med ambulance. Men det store problem er omkostningerne, hvor hver flyvning koster 35.000 kr. og hvert reddet leveår dermed kommer til at koste op til 215.000 kr.