
Parkerede biler stoppede brandudrykning
En brandudrykning i Holbæk udviklede sig søndag eftermiddag noget dramatisk. Parkerede biler på begge sider af en villavej gjorde det nemlig umuligt for brandkøretøjerne at nå frem til brandstedet. Brandvæsenets første forsøg på at komme igennem resulterede i ridsede biler, men til sidst måtte brandfolkene lade køretøjerne holde med sirenen i gang, indtil beboerne kom ud og flyttede deres biler.