Præhospital

Familiefar blev irriteret over redningshelikopter: Lyste med laserpen mod piloter

En redningshelikopter fra Flyvevåbnet blev mandag aften sat ind i eftersøgningen af en 71-årig kvinde, der var forsvundet fra sit hjem i Lind ved Herning. Larmen fra helikopteren hidsede imidlertid flere af de lokale borgere op, og politiet modtog adskillige klager over, at eftersøgningsindsatsen gjorde det umuligt at sove. En familiefar i Lind valgte imidlertid at tage ekstreme metoder i brug: Han fandt en laserpen frem og lyste mod helikopteren og piloterne.

Præhospital

Debat: Reddere er enige i at vestjyder snydes for akutbehandling

I et tidligere debatindlæg har narkoselæge Bo Nees Iversen kritiseret det vestjyske akutberedskab, der efter hans mening burde organiseres på samme måde som i resten af Region Midtjylland – det vil sige med akutlægebiler, der bemandes med en redder og en narkoselæge. I lokale medier har områdets præhospitale leder afvist kritikken, men det undrer reddernes fællestillidsmand, Jan H. Lauvring, der i dette indlæg erklærer sig enig med Bo Nees Iversen.

Brandvæsen

Stor usikkerhed om afskaffelse af krav til brandvæsenernes afgangstider

For et år siden meddelte Forsvarsministeriet, at ministeriet i en kommende bekendtgørelse ville afskaffe kravet om, at brandudrykningerne skal afgå fra brandstationen senest 5 minutter efter modtagelsen af alarmen. Kort tid efter blev den nye bekendtgørelse også sendt i høring, men siden da er der ikke sket noget, og selv beredskabets centrale myndighed, Beredskabsstyrelsen, kender i dag ikke status på bekendtgørelsen – sagen ligger nemlig i Forsvarsministeriet. Imens skaber usikkerheden på området store problemer hos en række kommuner, som er i gang med at revidere deres dimensioneringsplaner, men som ikke ved, om kravet om en afgangstid på 5 minutter bliver afskaffet eller ej. Senest er Køge Kommune blevet tvunget til at opgive en dimensioneringsplan, som ellers var godkendt af byrådet.

Præhospital

Samlet byråd tog førstehjælpskursus

Stort set alle medlemmer af byrådet i Frederikshavn Kommune mødte i sidste uge op til et fælles førstehjælpskursus, hvor de lærte at yde hjerte-lunge-redning. Førstehjælpskurset for politikerne var led i projektet ”Parat til hjertestart”, som er et samarbejde mellem Hjerteforeningen, TrygFonden, Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune. Målet er at øge chancerne for at overleve et hjertestop ved, at så mange som muligt af Frederikshavn Kommunes borgere bliver uddannet i førstehjælp.

Præhospital

Debat: Kvaliteten af det præhospitale beredskab i Vestjylland er for dårlig

I forrige uge fortalte vestjyske ambulancelæger, at de bliver brugt for ofte i beredskabet. Men faktisk er der store problemer med kvaliteten af det vestjyske beredskab, hvor ambulancelægerne f.eks. ignorerer udkald til hjertestop og i stedet kun afsender en anæstesisygeplejerske. Beredskabet bør derfor ændres, så de sygeplejerskebemandede akutbiler nedlægges, mens der på samme vis som i resten af Region Midtjylland indføres akutlægebiler, som bemandes med en redder og en anæstesilæge, som ikke samtidig skal varetage opgaver på sygehuset. Det skriver narkoselæge Bo Nees Iversen i dette debatindlæg.

Præhospital

Region Nordjylland har startet forberedelserne til næste ambulanceudbud

Region Nordjyllands nuværende ambulancekontrakt med Falck udløber i marts 2014, og dermed skal ambulancekørslen i udbud i løbet af 2013. Regionen har derfor startet forberedelserne til det nye udbud, hvor en række spørgsmål skal afklares. Regionen overvejer således, om man skal gå væk fra den nuværende model, hvor ambulanceoperatøren bestemmer antallet af ambulancer og deres placering, og det overvejes, om der skal indføres maksimale responstider. Samtidig kan udbuddet betyde, at de nuværende akutbiler nedlægges, og at ambulancer bemandes med paramedicinere. Og så vil regionen gerne have ændret behandleruddannelsen fra en transportuddannelse til en sundhedsuddannelse, der koordineres med SOSU-uddannelserne.

Brandvæsen

Brandvæsens skybrudsindsats kostede 805.000 kr.

Da Falster i august 2011 blev ramt af et kraftigt skybrud, fik Guldborgsund Redningsberedskab en central rolle i arbejdet med at udbedre skaderne – og herunder sikre, at en oversvømmelse af spildevandssystemet ikke førte til forurening. Der blev etableret en række pumpesteder, hvor vand fra spildevandsbrønde blev pumpet direkte ud i afvandingskanaler, og i en uge arbejdede beredskabets medarbejdere og frivillige sammen med mandskab fra Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet om den omfattende pumpeopgave. Nu er regnskabet for indsatsen så gjort op, og den samlede regning lyder på 805.000 kr.

Præhospital

Akutlægehelikoptere har ikke givet færre ambulanceflyvninger for Flyvevåbnet

Indsættelsen af akutlægehelikoptere har ikke haft nogen mærkbar indflydelse på det antal ambulanceflyvninger, som Flyvevåbnets redningshelikoptere udfører. Sidste år havde de store Merlin EH-101 redningshelikoptere således 483 ambulanceflyvninger, og det er kun et lille fald i forhold til 2010 og næsten det samme antal som i 2009. Ambulanceflyvninger er dermed fortsat redningshelikopternes største opgave, der tegner sig for næsten 2/3 af alle flyvninger.

Præhospital

Paramedicinere har svært ved at se det kritisable i lægers cases

De to seneste cases, som de sjællandske læger har fremlagt som led i deres kritik af Region Sjællands præhospitale beredskab, giver ikke anledning til bekymring hos paramedicinernes organisation, Dansk Paramedicinsk Selskab. Tværtimod mener paramedicinerne, at lægernes cases viser, at paramedicinerne i samarbejde med primærambulancen og cardiologer har behandlet patienter med blodprop i hjertet helt i overensstemmelse med den praksis, som Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler.

Google Maps
Brandvæsen

Nyt brandmuseum på Frederiksberg

Torsdag fik Frederiksberg sit eget brandmuseum i form af en nyindrettet museumsremise på Frederiksberg brandstation. I den nye museumsremise viser Frederiksberg Brandvæsen, hvordan en brandstation var indrettet i perioden fra omkring 1890 til 1920. Perlen i samlingen er Frederiksbergs dampsprøjte fra 1902, der er blevet sat blot i stand, men museet omfatter også andet materiel, udstyr og uniformer.