Præhospital

Responce har ansat de første reddere

Horsens-områdets kommende ambulanceoperatør, Responce, har nu ansat de første to af de ca. 100 ambulancereddere, som selskabet skal bruge til at bemande 12 ambulancer fra 1. december 2009. Begge de nye reddere kommer fra Falck, og indtil videre har der ifølge Responce været stor interesse for de informationsmøder, som selskabet har arrangeret.

Brandvæsen

Kritisk brandkaptajn får ikke jobbet tilbage

Det kom til at koste den tidligere brandkaptajn i Bolderslev, Per Thomas Sørensen, jobbet som underviser i Aabenraa Beredskab, at han offentligt kritiserede beredskabets håndtering af ulykker, hvor der er fastklemte. Per Thomas Sørensen mente, at hans ytringsfrihed var knægtet, og borgmester Tove Larsen, der er formand for beredskabskommissionen, lovede at tage en snak med beredskabschef Preben Christensen om sagen. Men den snak har dog ikke givet Per Thomas Sørensen jobbet tilbage.

Autohjælp

200 mister jobbet i Totempo-konkurs – kunder får næppe penge fra konkursbo

Konkursen i Totempo indebærer, at de tre tilbageværende selskaber nu er lukket og at al drift er indstillet med øjeblikkelig virkning. Det betyder, at kunderne ikke længere vil kunne få autohjælp eller få repareret biler. Samtidig er de omkring 200 tilbageværende medarbejdere blevet afskediget, ligeledes med øjeblikkelig virkning. Abonnenter kan anmelde deres eventuelle krav til konkursboets kurator, men de skal ikke regne med at få nogen penge.

Autohjælp

Totempo er gået konkurs

Forsøget på at redde dele af den kriseramte Totempo-koncern gennem en ny selskabskonstruktion er slået fejl, og Totempo blev i dag kl. 13 erklæret konkurs. Det betyder, at selskabets tilbageværende autohjælpsabonnenter står uden dækning. Trods konkursen meddeler Totempos hjemmeside onsdag aften fortsat, at selskabets vejhjælp kører helt som normalt, ligesom der stadig kan tegnes autohjælpsabonnement via hjemmesiden, men ved opkald til Totempos vagtcentral henviser en telefonsvarer til selskabets kurator.

Google Streetview
Brandvæsen

Udsigt til hård konkurrence om brandslukningen i Fredensborg

I sidste måned besluttede politikerne i Fredensborg Kommune, at brandslukningen i den sydlige del af kommunen skal sendes i udbud. Det blev dengang præsenteret som en kompromisløsning, som skulle sikre, at Nordsjællands Brandvæsen fortsat kunne varetage brandslukningen i den nordlige del af kommunen, mens Falck kunne fortsætte i den sydlige del. Men det er langt fra givet, at Falck får kontrakten – Nordsjællands Brandvæsen har nemlig opfordret det kommunale Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen til også at byde på opgaven, og brandvæsenet vil formentlig kunne give et meget konkurrencedygtigt tilbud, fordi brandslukningen vil kunne ske fra den eksisterende brandstation i Hørsholm.

Præhospital

Responce har nu overenskomst med 3F

Borgerne i Horsens og omegn kan nu begynde at indstille sig på, at nye ambulancer fra firmaet Responce indtager vejene. Det lille firma har netop skrevet under på en overenskomst med 3F”s transportgruppe. Og det betyder, at 3F nu dropper den varslede konflikt mod selskabet. Reddere, der ønsker arbejde hos Responce fra efteråret, kan dermed se frem til betaling og øvrige forhold, der lever op til den normale standard på området.

Præhospital

Ambulanceudbud var en succes

Selv om svenske Samariten måtte opgive at køre ambulancer i Danmark, så kalder en tidligere kontorchef i Konkurrencestyrelsen udbudsrunden for en succes, fordi regionerne for første gang fik andre spillere end Falck på banen. Han mener, at den første udbudsrunde giver et godt grundlag for fremtidige udbud.

Brandvæsen

De glemte ikke tankvognen – men ingen havde kørekort til den

Nej, de glemte ikke tankvognen. De lod den stå, fordi der ikke var nogen med stort kørekort til at køre den. Indsatsleder Erik Lykke Nielsen har en god forklaring på, at Rødding Frivillige Brandværn ikke fik vandet med til en brand i søndags på Lyngbjergvej i Sdr. Lintrup i Vejen Kommune. Men det er ikke en forklaring, han accepterer, så der vil blive talt med store bogstaver næste gang, han skal mødes med de frivillige.

Brandvæsen

Brandmand på sygehuset efter dramatisk redningsaktion

En brandmand fra Københavns Brandvæsen måtte en tur på sygehuset, efter at han under en dramatisk redningsaktion på Nørrebro mandag aften blev ramt en af skorsten, der væltede ned over ham. Men takket være en hurtig indsats fra brandvæsenet blev tre mænd i sidste øjeblik reddet fra 4. sal i en brændende bygning. I alt 60 brand- og ambulancefolk deltog i indsatsen.

Brandvæsen

Brandfolk glemte tankvognen

Vand burde vel egentlig være det første, man huskede som brandmand når man rykkede ud. Ikke desto mindre havde brandfolkene fra det frivillige brandværn i Rødding glemt at få tankvognen med til en brand i dag i Lintrup. Brandfolkene gik i gang med at slukke branden med det vand, som autosprøjten medbragte, og alle ventede, at tankvognen var på vej. Men det var den ikke. Den stod tilbage i Rødding.