
Region har langt større nedetid på ambulancerne end PreMed
Region Nordjylland har krævet 5,2 mio. kr. i bod fra ambulanceoperatøren PreMed. Kravet skyldes, at PreMed har haft problemer med at bemande ambulancerne i 2022. Men faktisk har Region Nordjylland mærkbart større problemer med at bemande de ambulancer, som regionen selv driver. Her udløser de manglende ambulancer dog ikke bod.