
Falck vandt sag om udbud af brandslukning på Djursland
I 2009 sendte de to kommuner på Djursland deres brandslukning i et fælles udbud, og efter en sammenligning mellem et kontrolbud fra kommunernes eget brandvæsen og et tilbud fra Falck besluttede kommunerne, at brandslukningen fremover skulle være kommunal. Årsagen var, at de tørre tal viste, at Falck i begge de områder, som udbuddet omfattede, var langt dyrere end det kommunale brandvæsen. Men der var væsentlige fejl i kontrolbuddet, har Klagenævnet for Udbud netop afgjort. Alt i alt konkluderer klagenævnet, at kommunerne ikke overholdt udbudslovgivningen, og derfor står de nu til at skulle betale erstatning til Falck.