Præhospital

Udskældt socialdemokrat siger undskyld til reddere

Socialdemokraternes politiske ordfører i Region Sjælland, Tommy Kamp, har de seneste dage fastholdt, at han ikke ville sige undskyld for sine udtalelser om reddernes overenskomst – udtalelser, som redderne har betegnet som uhørte. Nu har Tommy Kamp imidlertid skiftet mening, og han siger undskyld til redderne, og samtidig siger han, at han godt forstår, at de er vrede.

Præhospital

Brandchef frygter at ambulancetjenesten bryder sammen

Kombinationen af udbuddet af ambulancetjenesten, oprettelsen af nye vagtcentraler og implementeringen af det nye kommunikationssystem SINE vil simpelthen ende galt, og det kan komme til at koste borgeres førlighed og som yderste konsekvens menneskeliv. Sådan lyder advarslen fra chefen for Danmarks næststørste ambulancetjenste, brandchef Jan Axlev fra Københavns Brandvæsen. Også Falck frygter, at hele systemet i yderste konsekvens kan kollapse.

Præhospital

Københavns Kommune: Udskyd ambulanceudbud

Udsigten til væsentligt færre ambulancer i København får nu overborgmester Ritt Bjerregaard og de øvrige borgmestre i Københavns Kommune til at opfordre Region Hovedstaden til at udskyde udbuddet af regionens ambulancetjeneste. Borgmestrene frygter længere responstider, og regionen har da også valgt at udskyde beslutningen til november – men ifølge regionen har det intet med borgmestrenes opfordring at gøre.

Præhospital

Reddere: Beskyldninger fra Socialdemokraterne er uhørte

Efter Region Sjællands beslutning om, at Falck ikke længere skal udføre ambulancekørsel i regionen, udtalte Socialdemokraternes politiske ordfører, at den nuværende overenskomst mellem Falck og 3F giver redderne en motivation til at arbejde langsomt, så de får højere tillæg. Men Reddernes Landsklub betegner bekyldningerne som uhørte, og de kræver nu, at den politiske ordfører trækker sine udtalelser tilbage og giver redderne en offentlig undskyldning.

Præhospital

3F mødes med Samariten

De danske Falck-redderes fagforbund, 3F, mødes på mandag med Samariten, der fremover skal drive ambulancetjeneste i Region Sjælland. 3F har tidligere varslet blokade mod det svenske selskab, hvis reddernes løn- og arbejdsforhold forringes, men mandag mødes parterne til de første drøftelser, siger Jan Villadsen, formand for 3F”s transportgruppe. Ifølge Socialdemokraternes politiske ordfører var det imidlertid overenskomsten med 3F, som var skyld i, at Falck tabte udbuddet – men han har helt misforstået overenskomsten, siger 3F.

Præhospital

39-2 for at vælge Samariten

Det var som ventet et markant flertal i regionsrådet i Region Sjælland, som mandag morgen besluttede, at Samariten og Roskilde Brandvæsen fremover skal varetage al ambulancekørsel og liggende sygetransport i Region Sjælland. Kun to af de 41 medlemmer af regionsrådet stemte mod indstillingen fra forretningsudvalget og embedsmændene.

Præhospital

Falck-chef: Det gør ondt – pokkers ondt

Mandag kl. 08.30 mødes medlemmerne af regionsrådet i Region Sjælland for at tage stilling til udbuddet af ambulancekørslen. Både Socialdemokraterne og Venstre vil følge indstillingen fra regionens forretningsudvalg, og dermed ligger det klart, at der er et solidt flertal for at vælge Roskilde Brandvæsen og Samariten som ambulanceoperatører. Falck erkender nederlaget, og Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, betegner den tabte kontrakt som et hårdt slag lige i hjertet af Falck-forretningen. “Det gør ondt – pokkers ondt”, siger Allan Søgaard Larsen.

Præhospital

Falck forbereder sig på at tabe flere ambulancekontrakter

De kommende uger tegner til at blive skæbneuger for Falck. Mandag træffer Region Sjælland efter alt at dømme beslutning om, at Falck efter små 100 år ikke længere skal køre ambulancekørsel i regionen. Og tirsdag den 28. oktober er det så Region Midtjylland, som skal træffe beslutning om den fremtidige ambulancekørsel. Både i Region Midtjylland og i Region Hovedstaden – som først træffer beslutning om ambulancekørslen i næste måned – har Samariten budt på opgaven, og i Falck frygter man, at Falck også i de to regioner kan tabe udbuddet helt eller delvist, hvis Samariten også dér har baseret sit tilbud på et væsentligt lavere antal reddere end Falck.

Præhospital

Dramatisk udvikling i Region Sjællands ambulanceudbud

På mandag skal regionsrådet i Region Sjælland træffe den endelige afgørelse om den fremtidige ambulancekørsel i regionen. Der tegner sig et klar flertal for at vælge de billigste tilbud, nemlig Roskilde Brandvæsens og Samaritens, men måske bliver valget endnu lettere for politikerne. Socialdemokraterne vil nemlig have Falck diskvalificeret, fordi Falcks koncernchef, Allan Søgaard Larsen, har ringet til et fremtrædende socialdemokratisk regionsrådsmedlem. Og samtidig vil socialdemokraterne ekskludere regionsrådsmedlem Lennart B. Nielsen, der offentligt har stillet spørgsmålstegn ved regionens valg af Samariten som ambulanceoperatør.

Præhospital

Kun seks patientklager over Samariten på 15 år

Socialstyrelsen i Sverige har kun modtaget i alt seks patientklager over det svenske firma Samariten, siden firmaet for 15 år siden fik en del af ambulancetjenesten i Stockholm – og det er en udmærket statistik, siger Staffan Blom, der er chef for den regionale tilsynsenhed i Stockholm. Ifølge Staffan Blom er der ikke nogen forskel på kvaliteten af Samaritens og danske Falcks ambulancekørsel i Sverige, hvor det danske firma har en omsætning, der er seks gange større end Samaritens.