Autohjælp

Samsø Redningskorps får nye ejere

Efter at have været ejet af samme familie siden oprettelsen i 1934 får Samsø Redningskorps nye ejere. Det er Samsø Redningskorps” mangeårige samarbejdspartner, firmaet Brdr. Kjeldahl i Nordby, som fremover skal stå for driften af redningskorpset, der har 13 fastansatte reddere samt et antal deltidsbrandfolk. Samsø Redningskorps har kontrakt med Samsø Kommune om brandslukning og Århus Amt (nu Region Midtjylland) om ambulancekørsel og sygetransport. 

Præhospital

Rudersdal-Hørsholm ude af ambulancesamarbejde

Efter alt at dømme er det fælleskommunale Rudersdal-Hørsholm Brandvæsen ikke længere med i en gruppe nordsjællandske kommuners planer om at byde på dele af den ambulancekørsel, som Region Hovedstaden i løbet af i år sender i udbud. Samarbejdet, der har fået navnet Ambulance Nord, har hidtil bestået af kommunerne Gentofte, Fredensborg, Helsingør, Rudersdal og Hørsholm, men i dag afviser Rudersdals borgmester kategorisk, at hans kommune vil gå med i et bud.

Præhospital

Stopper hade-hjemmeside om Falck

Tidligere redningsleder i Falck Torben Wiinholt har valgt at stoppe sin meget omtalte hade-hjemmeside om Falck. Efter en fyring fra Falck havde Torben Wiinholt oprettet hjemmesiden, hvor han rettede en massiv kritik mod navngivne medarbejdere i Falck. Men selv om der ifølge Torben Wiinholt er kommet mange positive tilkendegivelser, så er presset – specielt på familien – blevet for stort, og derfor stoppes hjemmesiden. Torben Wiinholt affyrer dog en sidste bredside mod Falck.

Præhospital

Læge: Lægehelikoptere vil koste menneskeliv

Indsættelsen af lægehelikoptere vil medføre, at behandlingen af patienter med en stor blodprop i hjertet vil blive forsinket unødigt. Det skriver overlæge Steen Carstensen fra kardiologisk laboratorium på Roskilde Sygehus i et debatindlæg i Dagens Medicin. På baggrund af erfaringer fra lægehelikopteren i Niebüll mener Steen Carstensen, at det foreslåede helikopterberedskab vil blive dyrt i mere end én forstand.

Google Streetview
Brandvæsen

Ny beredskabschef vil se fremad

Det fælleskommunale beredskab på Djursland, som blev etableret ved årsskiftet, har fået sin første chef, idet de to kommuners ansættelsesudvalg er blevet enige om at tilbyde Claus Rose Andresen stillingen. Men valget er ikke populært hos brandfolkene. For godt nok er den nye beredskabschef bredt respekteret for sine faglige og ledermæssige evner, men han fik også for en måned siden en betinget fængselsdom for mandatsvig overfor Kolding Kommune, hvor han i perioden 2002-2005 var beredskabschef.

Politi

Beredskaber må anvende andre platforme til datatrafik

Det kommende digitale radionet for det danske beredskab vil ikke nødvendigvis kunne håndtere overførsel af store datamængder, og derfor kan man godt forestille sig, at nogle dele af beredskabet ikke kan nøjes med at bruge det nye radionet. I stedet må de så anvende andre kommunikationsplatforme, som er skræddersyet til formålet. Det skriver Økonomistyrelsen, der har ansvaret for udbuddet af radionettet, i en statusskrivelse til landets beredskabschefer.

Politi

Politiet skal undersøge »grøn bølge« til udrykningskøretøjer

De store byer er måske på vej til at få særlige “grøn bølge”-systemer til udrykningskøretøjer. Ifølge en ny udmøntningsplan for den politiske flerårsaftale om politiet skal Rigspolitiet nemlig snarest nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for vejmyndighederne, kommunerne, regionerne og politiet, der skal undersøge mulighederne for implementering af et egnet trafikreguleringssystem i storbyerne – med sigte på at øge redningskøretøjernes fremkommelighed i trafikken. Udmøntningsplanen sætter også penge af til politiets Tetra-radioer.

Præhospital

Travlhed for Forsvarets sneberedskab

Sygetransporter, evakuering af strandede bilister, hjælp til sneplove og Falck samt kørsel for politi og sygehusvæsen. Opgaverne for Forsvarets sneberedskab er mange i det snekaos, som siden onsdag eftermiddag har præget landet. Samlet har 29 bæltekøretøjer (PMV’er), 27 firehjulstrukne lastbiler, en bjærgningskampvogn, ni Mercedes Geländevagen og ni firehjulstrukne minibusser været indsat.

Brandvæsen

Odsherreds brandvæsener havde problemer i snestormen

Odsherred Brandvæsen havde under snestormen i går og i nat en del problemer. Værst gik det ud over brandstation Asnæs. Det fortæller beredskabschef Jens Larsen, der selv var indsatsleder på stationen i nat. Brandfolkene på stationen i Asnæs måtte opgive at nå frem til en alarm fra Skamlebæk Radiostation. I Vig måtte brandfokene gå det sidste stykke ud til en skorstensbrand.

Brandvæsen

Redningsstation genåbnet efter stort sygefravær

Farvandsvæsenets redningsstation i Hirtshals genåbnede tirsdag efter at have været lukket siden onsdag i sidste uge. Årsagen til lukningen var, at fire af redningsstationens nøglepersoner meldte sig syge. Nogle af sygemeldingerne har angiveligt haft rod i dårligt arbejdsmiljø. Farvandsvæsenets skibsinspektør Mogens Rasmussen fortæller, at alle redningsmænd på nær en er tilbage i tjeneste. Desuden mangler stationen en medarbejder i forhold til den gældende normering.