Brandvæsen
Oversvømmelsesrisiko tvinger alarmcentral til at flytte teknikrum til 3. sal
Da København den 2. juli 2011 blev ramt af et kraftigt skybrud, blev mange kældre oversvømmede. Også kælderen under hovedbrandstationen i København kom til at stå under vand, og det skabte risiko for et alvorligt nedbrud på Københavns Brandvæsens alarmcentral, fordi alarmcentralens teknikrum er placeret i kælderen. Nedbruddet blev undgået, og nu er der installeret et midlertidigt pumpesystem, der kan sikre teknikken. Men brandvæsenet vil flytte teknikrummet til 3. sal på hovedbrandstationen.