I februar 2023 er det slut med Hovedstadens Beredskabs ambulancetjeneste. Men frem til da skal det fælleskommunale beredskab fortsat bemande ambulancerne, og det kan blive en stor udfordring, for allerede nu har 16 ambulancereddere sagt op. Derfor lancerer beredskabet nu flere nye tiltag for at fastholde redderne. Samtidig undersøges muligheden for at overdrage opgaven tidligere end februar 2023.
I sommeren 2020 blev der iværksat et pilotprojekt på Anholt: Besøgende på øen fik mulighed for at tilmelde sig et gæsteberedskab, som er etableret i samarbejde mellem Beredskab & Sikkerhed og Beredskabsforbundet. Man kan f.eks. tilmelde sig som brandmand, soldat, sygeplejerske, læge eller førstehjælper – og ambitionen er at udvide ordningen til andre småøer.
Hver dag modtager operationscenteret hos Hovedstadens Beredskab omkring 700 opkald vedrørende servicering af ABA-alarmanlæg. Ofte handler det om, at serviceteknikere skal have anlæg sat i service, mens de arbejder på det, hvorefter det atter skal sættes i drift. De mange henvendelser medfører ventetid, men en ny app giver nu mulighed for, at serviceteknikerne selv kan ændre anlæggets status.
Som en udløber af sagen med mistede 112-opkald og dårligt arbejdsmiljø på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, så vil regionen i løbet af efteråret etablere en ny ordning, hvor ambulancepersonalet kan ringe til regionens vagtcentral og bestille en akut siddende transport. Ordningen kan anvendes til borgere, som vurderes at kunne klare transporten til en akutmodtagelse i en siddende transport fremfor i en ambulance.
I maj blev udkaldsradiussen for hjerteløberne øget fra 1,8 km. til 5 km. i hele Danmark. Dermed tages der højde for, at hjerteløberne i praksis ofte kører i bil – og altså ikke løber frem til patienten. Ændringen lader til at have været en succes i Region Syddanmark, hvor andelen af udkald, hvor der møder en hjerteløber frem, er steget fra 76-90 pct. til 95-99 pct.
Da en ambulance i november 2019 rykkede ud til en patient, som var faldet ned fra et tag, var ambulancebehandlerens undersøgelse af patienten både mangelfuld og utilstrækkelig. Desuden burde behandleren have konfereret med en AMK-læge. Det fastslår Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som konkluderer, at behandleren handlede væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Beredskaberne har i stigende grad behov for at kunne anvende datakommunikation, f.eks. ved videostreaming fra skadestederne. Men beredskabernes radionetværk, SINE, har ikke kapacitet til egentlig datakommunikation. Derfor arbejdes der med andre muligheder for sikker datakommunikation, og efter en høring vil Rigspolitiet nu arbejde videre med seks anbefalinger.
Det er ikke kun Region Hovedstaden, som har problemer med mistede 112-opkald. I næsten alle regionerne har man således set en stigning i år, men dog på et væsentligt lavere niveau end i Region Hovedstaden. Samtidig er der stor forskel på regionernes procedurer – f.eks. sker der i Region Midtjylland viderestilling til vagtcentralens læge eller tekniske disponenter, hvis der ikke er en ledig sundhedsfaglig visitator, og derfor har regionen stort set ingen mistede opkald.
Der har gennem flere år været massive udfordringer med trivsel og dårligt arbejdsmiljø på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral, og problemerne er løbende blevet værre. Det beskrives i en ny redegørelse, der også viser, at regionen ikke har haft nogen procedure til at håndtere uventet travlhed, samt at medarbejderne ikke er trygge ved at indrapportere utilsigtede hændelser og gå til ledelsen med bekymringer.
Efter en konflikt med ledelsen i Region Hovedstadens Akutberedskab måtte en ambulanceredder i 2020 indgå en fratrædelsesaftale. Men sagen sluttede ikke dér. Da redderen senere blev ansat i Falck, krævede redderens tidligere chef i Akutberedskabet, at Falck afskedigede redderen. Det skete med henvisning til en bestemmelse i kontrakten, der ellers er beregnet til at få afskediget reddere, der f.eks. har problemer med fagligheden.
Copyright © 2025 · BeredskabsInfo