To ud af tre patienter, der får hjælp fra de danske akutlægehelikoptere, er tidskritisk og livstruende syge, og ofte er den hjælp, som patienterne får på stedet, livreddende. Desuden sikrer helikopteren hurtig transport til specialiseret hjælp på hospitalerne. Det viser resultater fra det første nationale studie i brug af akutlægehelikopterne.
Den landsdækkende akutlægehelikopterordning blev introduceret i oktober 2014. De første godt 3½ år har helikopterne fløjet til mere end 7.000 patienter, og disse flyvninger er blevet nærstuderet af Karen Alstrup, som er ansat i Region Midtjyllands Præhospital og er ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Forskningen viser, at 4.639 patienter blev fløjet til behandling på hospitalet, 174 patienter blev kørt til hospitalet i ambulance sammen med helikopterlægen og i 2.320 tilfælde fik patienten den nødvendige hjælp på skadestedet eller blev kørt til hospitalet med ambulancen.
De fleste patienter er potentielt kritisk eller livstruende syge
Karen Alstrup har registreret sygdomskategori, alvorlighedsgrad og den behandling, der er givet på skadestedet eller under transporten. Hun konkluderer, at to ud af tre patienter, der får hjælp af akutlægehelikopteren, er potentielt kritisk og livstruende syge.
”Overordnet set sendes helikopterne til de patienter, hvor de kan gøre en vigtig forskel. Det drejer sig om patienter, som mistænkes for at have alvorlig hjertesygdom, blodprop eller blødning i hjernen, eller er kommet alvorligt til skade ved f.eks. trafikulykker. Samtidig sikres patienter på de mindre øer uden broforbindelse til fastlandet hurtig transport til hospitalerne”, fortæller Karen Alstrup.
Beslutningen om at sende helikopteren træffes af regionernes AMK-vagtcentraler på baggrund af alarmopkaldet fra skadestedet. Det er en kompleks og svær opgave, og det er derfor ikke en selvfølge, at helikopteren altid sendes til de mest relevante patienter.
”Den kritiske beslutning om at sende helikopteren som supplement til den øvrige akutte hjælp skal tages i løbet af få minutter, efter at der er blevet ringet om en patient. Med sparsomme og ofte kaotiske informationer skal medarbejderen på vagtcentralen vurdere, om situationen er så alvorlig, at der skal sendes en akutlægehelikopter”, siger Karen Alstrup – og understreger:
”Naturligvis sendes helikopteren også nogle gange til patienter, hvor det bagefter viser sig, at der ikke var behov for den. Vi vil gerne være sikre på at fange alle de patienter, der har brug for hjælpen. Derfor er man nødt til at arbejde med et forsigtighedsprincip og sende hjælp, som senere kan vise sig ikke at være nødvendig”.
Især flyvninger til hjertekarsygdomme
Gennemsnitsalderen for patienterne var 60 år, med en variation fra 0-99 år. De primære diagnoser var hjertekarsygdom (41 pct.), alvorlig tilskadekomst (23 pct.) og neurologiske sygdom, f.eks. blodprop eller blødning i hjernen (16 pct.). I næsten to ud af tre tilfælde var patienten således kritisk syg eller tilskadekommet.
Karen Alstrup har også fundet frem til, at én ud af tre patienter har fået avanceret lægefaglig behandling på stedet eller undervejs i helikopteren. De mest anvendte er intubation, der sikrer luft og ilt til patienten, og undersøgelser med ultralyd, som er en hjælp til at diagnosticere patienten, så man kan flyve direkte til behandling på det rette hospital. Derudover udføres også mindre, livreddende operative indgreb, og der gives blodtransfusioner.
Yderligere forskning på vej
De første resultater giver en overordnet viden om patienterne, og er led i en systematisk evaluering af akutlægehelikopterne.
”Vores nye viden gør det muligt at identificere patientgrupper, som er relevante at studere nærmere. F.eks. tyder noget på, at vi i nogle tilfælde sender helikopterne til mindre alvorlige ulykker og til patienter med symptomer fra brystet, som viser sig ikke at være livstruende”, fortæller Karen Alstrup, som derfor har flere forskningsprojekter på vej:
”Den nye viden kan bruges til at optimere og præcisere afsendelsen af helikopterne, så vi kan sikre, at hjælpen gives til de mest syge patienter. Formålet er at bidrage til, at helikopterne i samspil med den øvrige akuthjælp kan levere en endnu mere målrettet indsats til gavn for de mest kritisk syge patienter”.
Forskningsprojektet er finansieret af Region Midtjyllands Forskningsfond med ca. 800.000 kr. og af Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Forskningsfonde med knap 987.000 kr.
