Den nuværende 112-struktur, hvor politiet ikke må lytte med på sundhedsfaglige alarmopkald, har alvorlige konsekvenser for både borgere, politifolk, brandfolk og reddere. Det viser politiets erfaringer med den nye struktur, som trådte i kraft i maj 2011. Ifølge politiet er der i flere tilfælde fremkommet helt afgørende oplysninger, når politiet – trods reglerne – har lyttet med på 112-opkaldene.
Siden 2. maj 2011 er alle 112-opkald om sygdom og tilskadekomst blevet viderestillet fra politiets og Københavns Brandvæsens alarmcentraler til regionernes AMK-vagtcentraler, så snart det enkelte opkald er stedfæstet. Det indebærer imidlertid, at politiets alarmoperatører ikke har mulighed for at lytte med på samtalen mellem anmelderen og AMK-vagtcentralen – reglerne om sundhedspersonalets tavshedspligt gør nemlig, at politiet skal kobles fra opkaldet, når det viderestilles til den sundhedsfaglige visitator på AMK-vagtcentralen.
Og ifølge Rigspolitiet har den nye ordning ført til, at politiet går glip af vigtige oplysninger. Det kan politiet især konstatere på baggrund af de situationer, hvor politifolk trods reglerne om tavshedspligt af politimæssige hensyn har fundet det nødvendigt at forblive på linjen efter, at en sundhedsperson har overtaget samtalen. I en række tilfælde, hvor politiets alarmoperatører ikke er forblevet på linjen, har alarmoperatørerne derimod oplevet, at de ikke har kunnet få adgang til politimæssigt relevante oplysninger, der er fremkommet efter, at alarmoperatøren har koblet sig af opkaldet.
Gør koordineringen sværere
Rigspolitiet peger i en ny evaluering på, at politiet har behov for en række oplysninger for at kunne varetage opgaven med at indsætte og koordinere andre dele af beredskabet end ambulancer – f.eks. politiet selv og brandvæsenet.
Der kan f.eks. være aktuelt, hvis der er behov for nærmere oplysninger om brandudvikling eller om færdselsulykker eller andre uheld med behov for sikring af et skadested, f.eks. ved afspærring med tavlevogn. Ligeledes skal alarmcentralen kunne vurdere behovet for at rekvirere specialudstyr såsom udstyr til afstivning eller frigørelse af fastklemte personer eller andet udstyr, der er vitalt for ambulance, læge eller brandvæsen. Og ifølge politiet bliver det langt sværere at få de nødvendige oplysninger, når 112-opkaldet skal viderestilles til AMK-vagtcentralen så snart det er fastslået, at det vedrører sygdom eller tilskadekomst.
Faresituationer for indsatspersonal opdages ikke
Rigspolitiet understreger endvidere, at politiet skal kunne forberede indsatspersonellet ordentligt for at sikre både politifolk, ambulancereddere og brandfolk mod faresituationer. Således kan der under et alarmopkald om tilskadekomst fremkomme konkrete oplysninger om en farlig eller bevæbnet person på skadestedet, eller politiet kan ved søgning i politiets registre under samtalen konstatere, at en person på adressen er kendt for vold mod politiet eller våbenbesiddelse.
Ligeledes kan der ifølge politiet under et 112-opkald fremkomme oplysninger om udslip af giftige gasser, eksplosionsfare eller andre forhold på skadestedet, der nødvendiggør særlige forholdsregler for brandvæsenerne.
Som eksempel nævner Rigspolitiet en sag fra Bornholms Politi, hvor en mor ønskede en ambulance til sin datter, der var blevet skamferet alvorligt af to rottweilerhunde, som under opkaldet befandt sig uden for døren til anmelders bopæl. Her lykkedes det – takket være medlytning – alarmoperatøren at koordinere ambulancens og politiets ankomst, således at politiet kunne aflive hundene, og redderne straks herefter kunne hjælpe den skamferede pige, som måtte hasteoverføres til Rigshospitalet med helikopter.
I en sag fra Østjyllands Politi havde den person, som foretog alarmopkaldet, modtaget en sms fra en psykisk syg bekendt om, at vedkommende ønskede at begå selvmord og nu havde indtaget en større mængde piller. Alarmoperatøren koblede her straks det sundhedsfaglige personale ind på samtalen og forblev herefter på linjen. Under den videre samtale kom det frem, at den psykisk syge person var fjendtligt stemt over for både politi og ambulancepersonale – og potentielt til fare for dem.
Efterforskning af forbrydelser forhindres
I politiets evaluering peges der også på, at oplysninger, der fremkommer under et alarmopkald, ofte vil være relevante for politiet i forhold til afværgelse af andre typer faresituationer samt ved efterforskning af en forbrydelse. Når en person, som foretager et alarmopkald, anmelder en forbrydelse, har politiet således f.eks. behov for eventuelle oplysninger om signalement af gerningspersoner, flugtkøretøj og flugtrute.
I en sag fra Østjyllands Politi havde personen, som foretog alarmopkaldet, fra sin lejlighed set en person på gaden blive stukket ned med kniv og gerningspersonerne flygte. Når der er tilkaldt den nødvendige lægehjælp, har politiet i en sådan situation brug for at kunne stille spørgsmål om signalement og flugtrute for at kunne pågribe gerningspersonerne og efterforske sagen – og den mulighed har politiet ikke, når opkaldet er viderestillet til AMK-vagtcentralen.
I en anden sag fra Østjyllands Politi ringede en kvinde, der var blevet udsat for vold af sin eksmand, til alarmcentralen. Kvinden mente, at gerningsmanden havde forladt stedet. Sundhedspersonale blev koblet ind på samtalen, og alarmoperatøren forblev på linjen. Alarmoperatøren kunne under den videre samtale høre, at gerningsmanden kom retur – og kunne derfor hurtigt sikre, at en politipatrulje blev sendt til stedet.
Politiet påpeger også, at det ved opkald om uheld ofte kan være alarmoperatørens spørgeteknik, som gør det muligt at konstatere, om anmelderen forsøger at camouflere, at der er tale om et strafbart forhold, f.eks. vold på gaden, ved diskoteker, værtshuse, rockerklubhuse eller andre steder, hvor man ikke ønsker politiets tilstedeværelse. Ligeledes sker det, at alarmoperatøren konstaterer, at personer eller adresser tidligere er kendt i forbindelse med eksempelvis partnervold eller anden kriminalitet.
Også i andre typer af sager om uheld og sygdom kan der ifølge politiet være behov for en politimæssig efterforskning eller anden opfølgning ved siden af den sundhedsfaglige indsats. Således kan der under et opkald om et færdselsuheld fremkomme oplysninger, der tyder på, at føreren af et involveret motorkøretøj er spirituspåvirket. En person kan også findes død i en fængselscelle, i sit hjem efter et tilsyneladende selvmord ved skud med et jagtgevær eller under andre omstændigheder, hvor det er relevant for politiet at kunne stille anmelder spørgsmål og starte en efterforskning. Og i situationer med gentagne voldsepisoder hos samme indehaver af en spiritusbevilling kan der endvidere være tale om, at disse bør indgå i en bevillingssag hos politiet, lyder det fra Rigspolitiet.
